Danmarks Lærerforening er markante i mediebilledet, og vi har styr på, hvem i foreningen, der udtaler sig om hvad. Her kan du få din egen ugentlige opdatering.
DLF i medierne
Danmarks Lærerforening holder ekstraordinær kongres den 9. februar. Formand Anders Bondo Christensen siger: ”Det er et alvorligt skridt at indkalde til en ekstraordinær kongres, men vi er nødt til at samles for at diskutere kvalitet i folkeskolen både centralt og lokalt. Lærerne skal leve op til folkeskoleloven og skabe en god folkeskole, men hvem deler det ansvar med os? I lyset af de signaler, som KL sender for tiden, er det meget svært at se, at de er parate til at påtage sig det ansvar.”
Folkeskolen har ikke været god nok til at bruge IT i undervisningen. Derfor har undervisningsministeren nedsat en rådgivningsgruppe for IT. Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening, siger: ”Lærerne er faktisk ret gode til IT på trods af, at der ofte er udstyr, der ikke fungerer. Lærerne savner adgang til udstyr, der fungerer, siger de. De oplever, at IT-systemerne ikke fungerer på skolerne. Lærerne vil gerne bruge IT og er forholdsvis godt uddannede til det. Men kommunerne må tage et ansvar for at få systemerne til at fungere.”
47 procent af lærernes arbejdstid går med forberedelse, teamsamarbejde og andre opgaver direkte forbundet med undervisningen. Det er mere end selve undervisningstiden, som fylder 39 procent, viser en ny kortlægning af lærernes arbejdstid, som KL har lavet. Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen har svært ved at se, hvordan man kan bruge mindre tid til opgaver rettet mod undervisningen. ”Lærerne skal tilrettelægge og efterbehandle undervisningen. Der er klare krav til, at det skal gøres med udgangspunkt i den enkelte elev og i relation til det enkelte trinmål. Så er der samarbejdet med forældre, tilrettelæggelse af sociale arrangementer og teamsamarbejde,” siger han.
Et nyt forslag fra Europa-Kommissionen, der skal sikre arbejdskraftens fri bevægelighed, har alvorlige bivirkninger, advarer en samlet fagbevægelse. Direktivet kan ophæve dansk lov, så danske folkeskoler kan ansætte lærere uden fuld læreruddannelse. Kommissionen lægger op til, at ansøgere ikke længere må vælges fra, hvis de blot kan bestride en del af jobbet. Eksempelvis skal en tysk uddannet lærer have lov til at undervise i tysk på en dansk folkeskole, også selv om lærere normalt underviser i mere end ét fag. ”Kommissionen mener, at de danske skoler må tilpasse sig,” siger Birgitte Birkvad, der er leder af Bruxelles-kontoret i Danmarks Lærerforening. ”Det er ikke spørgsmål om, at det er op til den enkelte skole, om de vil eller ej. Det er et spørgsmål, om man kan få anerkendt sine kvalifikationer eller ej, hvis en skoleleder skønner, at man ikke opfylder kvalifikationerne,” siger Birgitte Birkvad, der har diskuteret spørgsmålet med repræsentanter i kommissionen.
Siden 2008 har stat, kommuner og regioner haft mulighed for at tilbyde de cirka 760.000 offentligt ansatte at arbejde efter reglerne om plustid. Den gør det muligt at udvide arbejdsugen fra 37 op til 42 timer. Det er der blot 477 personer, der har valgt at gøre, viser en opgørelse fra KL. ”Tallene taler sit tydelige sprog. Det har været stor ståhej for ingenting. Jeg er lige ved at tro, at der er brugt lige så mange mandetimer på at skrive aftalen, som der er kommet ud af den. Det må man vel kunne kalde en fiasko,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Han er klar til at begrave den nuværende plustid. ”Vi vil gerne være med til at se på, hvordan vi kan få folk til at arbejd mere. Kom tilbage, når I er holdt op med at fyre folk. Til den tid tror jeg, at vi kommer til at starte helt forfra med plustidsordningen,” siger han.
Kommunerne har svigtet it-undervisningen i folkeskolen, fordi computere og netværk ofte ikke fungerer. Det mener næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange. Hun genkender fuldstændig billedet af ”den digitale stenalder”, som eksisterer ude på mange skoler ifølge en ny undersøgelse fra KMG. Den viser, at enten computere eller internet ikke virker på 250 af landets skoler - svarende til hver femte, skriver Politiken. ”Vores fagblad Folkeskolen har netop lavet en undersøgelse, der viser, at 82 procent af lærerne mindst én gang om ugen oplever, at it-systemet ikke fungerer. Kommunerne har simpelthen ikke sørget for, at der er velfungerende net, og at software og hardware lever op til kravene,” siger Dorte Lange.
Danmarks Lærerforening kan godt lide ideen om at inkludere så mange som muligt i undervisningen?
Ja, det er en god ide at bryde tendensen og styrke almenundervisningen, så vi ikke er nødt til at ekskludere så mange til den dyre specialundervisning. Men det er nødvendigt, at man investerer i den almindelige undervisning, så vi kan ruste os bedre til opgaven. Vi kan se, at undervisningen er blevet udsultet over tid – og det samtidig med, at opgaverne faktisk er steget. Så det gøres ikke ved, at man bare flytter elever fra specialundervisningen tilbage til almenundervisningen. Det kan få meget alvorlige konsekvenser, hvis vi bare gør det. Vi er faktisk i dialog med ministeriet om, hvordan vi kan gøde det på en god måde. I øjeblikket føler lærerne sig ikke tilstrækkeligt involveret, så det er nødvendigt, at også kommunerne løfter deres del af ansvaret.
