DLF mener

Udskoling

De fleste elever vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, mens erhvervsuddannelserne har store problemer med at tiltrække de unge. Der er stor politisk tilslutning til at skærpe interessen for erhvervsuddannelserne.

Her på siden kan du læse om:

Baggrunden for debatoplægget

Danmarks Lærerforening mener, at erhvervsuddannelsernes status fortjener et løft. Samtidig er uddannelsesvalget en stor udfordring for eleverne i folkeskolens klasser. Det er derfor vigtigt, at eleverne bliver godt rustet til at træffe et velovervejet udannelsesvalg.

Danmarks Lærerforening har udarbejdet et debatoplæg, der rummer en række synspunkter om elevernes sidste år i folkeskolen.

Hensigten med debatoplægget er at skabe fælles refleksioner og synspunkter, da det vil være en styrke for eleverne, undervisningen og folkeskolen som helhed, hvis kommende ændringer i udskolingen sker ud fra en konsensus. Udspillet er ikke et forslag til en ny uddannelsesreform.

De fire temaer

I debatoplægget peger Danmarks Lærerforening på fire indsatsområder:

  1. Praksisfaglighed - Øget praksis- og anvendelsesorientering i udskolingens fag og prøver.

  2. Klassefællesskab - Mulighed for at prøve fag og emner af  klassefællesskabets tryghed efter motivation og interesse, uden at skulle vælge retning på ungdomsuddannelse tidligt.

  3. Vejledning - Alle elever skal have ret til vejledning, planlagt og udført i et samarbejde mellem vejledere og lærere omkring  ”karrierelæring” og uddannelsesvalg.

  4. 10. klasse - En styrket kommunal folkeskole-10. klasse for at øge interessen for erhvervsuddannelserne.

For hvert af de fire temaer stiller Danmarks Lærerforening en række forslag, anført under de menupunkter, der ses ovenfor.

Forslagene, der bygger på erfaringer, projektresultater og afprøvede idéer, uddybes i pjecen: Udsyn og Fællesskab i Udskolingen. Det er vigtigt at se sammenhængen mellem de forskellige forslag, og hvordan de samlet bidrager til at styrke folkeskolens undervisning i de ældste klasser. 

Du kan læse mere om vejledningsaktiviteter og begrebet "karrierelæring” i publikationen Udsyn i Udskolingen fra projektet af samme navn. Målet med projektet er at inspirere lærere, vejledere, undervisere, forældre m.fl. til at bidarge til elevernes læring om sig selv og om uddannelse og de mange forskellige slags arbejde, som findes, og forskellige liv, som kan leves.

 


 

 

 

Til top