Du skal have en aktivitetsplan udleveret mindst fire uger før den træder i kraft. Den gælder for normperioden – typisk et skoleår.

I din aktivitetsplan skal du kunne se dine arbejdsopgaver og det forventede tidsforbrug. Der er ikke i aftalen krav om, hvordan den skal se ud. Skolerne anvender ofte enten KMD-matrix eller TR2000 til planlægningen. En del skoler bruger egne regneark.

Løntilsagn

Aktivitetsplanen er også et løntilsagn. Det betyder:

• at det samlede undervisningstimetal i din aktivitetsplan bestemmer minimum for dit undervisningstillæg, som betales løbende med din månedsløn i skoleårets 12 måneder. Hvis du i løbet af skoleåret får tillagt flere undervisningstimer, skal du også have undervisningstillæg for dem
• at du ved skoleårets afslutning skal have udbetalt akkordtillæg, som fastlagt i aktivitetsplanen
• at du ved normperiodens afslutning som minimum har krav på den overtid, der er planlagt i din aktivitetsplan. 

 

Alle arbejdstimer indgår

Udgangspunktet i din aktivitetsplan er det samlede arbejdstimetal – 1.924 timer. Det svarer til fuld tid, når skoleåret er lig med normperioden.

Ferietimerne, søgnehelligdagstimer trækkes fra de 1.924 timer. Hvis du ønsker den 6. ferieuge indregnet, trækker skolelederen yderligere 34 timer fra, hvis du har optjent ret til det. Efter disse fradrag har du nettoarbejdstiden.

I aktivitetsplanen skal du også kunne se, hvad nettoarbejdstiden forventes anvendt til.

Individuel tid

Du skal af aktivitetsplanen kunne se, hvor megen individuel tid du har. Det gælder også ekstra individuel tid, hvis du har mange undervisningsopgaver og yderligere individuel tid, hvis du har undervisningsforløb, der kræver særlig forberedelse.

Undervisning

Dit planlagte undervisningstimetal skal fremgå. Det kan bestå af flere elementer. Typisk skelnes der mellem klasse-/holdundervisning og øvrig undervisning.

Klasse-/holdundervisningen er typisk de timer, der fremgår af skemaet. Det betyder, at det timetal, du kan se, er beregnet på grundlag af de skoledage, hvor skemaet gælder.

Øvrig undervisning er mange forskellige aktiviteter. Det kan være undervisning, der erstatter skemaet på første og sidste skoledag, i uger med alternativt skema, på lejrskoler mv. Det kan også være undervisning, der ligger ud over undervisningen efter skemaet – fx ved sociale arrangementer, teaterture, koncerter, dramaopførelse, elevsamtaler mv.

Skoletiden

Du skal kunne se, hvor megen tid, der er afsat til de opgaver, du skal varetage inden for skoletiden.

Det drejer sig eksempelvis om

• Pauser og frikvarterer
• Teamsamarbejde
• Pædagogisk råd og lærermøder
• Forældresamarbejde
• Klasselærerfunktionen
• Kurser og transport i denne forbindelse

Listen her er ikke fuldstændig, men kun eksempler.

Din aktivitetsplan skal være en fuldstændig oversigt over de arbejdsopgaver, du har.

Ikke disponeret tid – tid afsat til uforudsete opgaver

Når tiden til alle dine opgaver er beregnet, skal timer fylde hele din arbejdstid op. Alle dine arbejdstimer skal være disponeret til de planlagte opgaver. Aktivitetsplanen må ikke rumme ikke-disponerede timer, med mindre kredsen har aftalt det med kommunen.

Din kreds og tillidsrepræsentant kan aftale en akkord til uforudsete opgaver eller en fleksibilitetsakkord til nærmere fastlagte formål.

Mødeplan eller akkord

Der er som udgangspunkt to afregningsformer:

• Akkord
• Mødeplan

Opgaver, der er aftalt akkord for, skal indgå med de aftalte timer. Det samme gælder timerammer. For opgaver, der skal på mødeplanen, beregner skolelederen det forventede tidsforbrug. Det skal gøres på grundlag af det antal arbejdsdage, hvor opgaven skal løses.

Det betyder, at du og din tillidsrepræsentant skal have mulighed for at regne det forventede tidsforbrug efter. Det gælder undervisningstimerne, og det gælder øvrige skoletidsopgaver, der skal på mødeplanen.

Planlægning og opgørelse

Du kan sammenligne aktivitetsplanen med et budget. Arbejdstidsopgørelsen ved normperiodens afslutning kan sammenlignes med et regnskab. For akkordlagte opgaver, timerammer og helhedsaftaler skal budget og regnskab normalt stemme præcist. Den fastlagte tid indgår direkte i arbejdstidsopgørelsen ved normperiodens afslutning.

Den mødeplanlagte arbejdstid skal også indgå i arbejdstidsopgørelsen. Får du tilføjet timer til mødeplanen - fx vikartimer - skal disse indgå i arbejdstidsopgørelsen.

Hvis din mødeplan ikke gælder hele skoleåret, men kun en del af skoleåret, har din skoleleder mulighed for at undgå, at tilføjede timer medfører overtid.

Hvis du får tilføjet timer i fx den første mødeplan og endnu ikke har fået udleveret den anden mødeplan, har din leder mulighed for at vurdere, om der er opgaver, du alligevel ikke skal løse.

Hvis det kan lade sig gøre, vil den anden mødeplan rumme færre timer end oprindeligt tænkt. Samlet set kan det tilføjede måske gå op med de timer, der ikke udmøntes i mødeplanerne.

Mødeplanlagte timer er kun sikre, når mødeplanen er udleveret.

Arbejder din skole med flere mødeplaner i løbet af normperioden, og ønsker skolelederen at fjerne opgaver eller reducere opgaver, anbefaler vi dig at orientere din tillidsrepræsentant.