Er du uddannet ernærings- og husholdningsøkonom eller professionsbachelor i ernæring og sundhed - og ansat i en region - kan du læse om lønsystemet her
Din samlede løn er opbygget af forskellige elementer:
- Grundløn
- Funktionsløn
- Kvalifikationsløn
- Resultatløn
Grundløn
Når du som nyansat har fået en bekræftelse på din ansættelse fra din arbejdsgiver, skal du med det samme kontakte kredsen eller foreningen. Det er bedst, hvis lønnen er aftalt og på plads, inden du begynder på dit nye arbejde. Det giver dig også en mulighed for at sige nej tak til stillingen, hvis lønnen ikke er tilfredsstillende.
Er du i ansættelse 31.03.2009 skal du 1. april 2009 have tillagt din løn et tillæg på 10.000 i årligt grundbeløb (31.03.2000), svarende til 12.4879,79 kr., efter gældende satser.
Funktionsløn og kvalifikationsløn
Der kan aftales løn i forhold til dine kvalifikationer og dine funktioner, så når du kontakter os, må du gerne sende dit CV og en indholdsbeskrivelse af jobbet (evt. stillingsopslag) med.
Ansatte i lønforløb
Du kan være ansat efter en personlig ordning. For at være omfattet af ordningen, skal du være ernærings- og husholdningsøkonom og ansat til at undervise. Du vil blive aflønnet i et lønforløb efter trinene 36, 37, 39 eller trin 41. Alle løntrin er 2-årige.




