Samarbejde er ikke alene det, der foregår i den almindelige hverdag på arbejdspladsen – der foregår også et mere formaliseret samarbejde mellem medarbejderrepræsentanter og ledelse.
På alle offentlige arbejdspladser er der et samarbejdssystem, hvor medarbejder og ledelse kan drøfte og vedtage spillereglerne for dagligdagen. Samarbejdssystemet kan være forskelligt, og er benævnt SU/MED/MIO, alt efter hvor man er ansat. De forskellige samarbejdssytemers struktur mv. er nærmere beskrevet i dokumentet ”Samarbejdssystemer”, som der er linket til ude til højre.
For alle ansatte
Uanset hvordan samarbejdssystemet er på den enkelte arbejdsplads, skal medarbejderne på tværs af arbejdsområde (eks.: underviser, støttepædagog, sekretær, pedel, rengøring) og organisation have mulighed for indflydelse på arbejdsforholdene. Princippet for samarbejdssystemet et at alle de beslutninger som arbejdspladsens leder(e) har lov til at tage, skal der være mulighed for at have formaliseret indflydelse på.
Hvad kan og skal man samarbejde om?
Samarbejdssystemet laver bl.a. retningslinier, som medarbejdere og ledere er forpligtede til at arbejde efter. De ting, der kan behandles her, drejer sig om de medarbejdernes vilkår som ansatte. Det kan f.eks. være budget, MUS, fraværspolitik, rygepolitik, alkoholpolitik, retningslinjer for pauser, retningslinjer for brug af arbejdsstedets lokaler til private formål osv.
Der eksisterer en række områder som samarbejdssystemet skal beskæftige sig med. Eksempelvis skal der være retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress. I forbindelse med den indgåede 3-partsaftale, er samarbejdssystemet også tiltænkt en central rolle ved implementeringen af aftalen, eksempelvis i forhold til efteruddannelse, MUS, måling af medarbejdertilfredshed.
