U-65 tillægget er et tillæg, som du får, hvis du vælger at gå på pension, inden du er fyldt 65 år. Det udbetalte tillægs størrelse er afhængigt af førtidspensionsfradraget
I den samlede pension til tjenestemandspensionister, der ikke har nået alderen for folkepension på 65 år, indgår et særligt førtidspensionstillæg (U-65 tillæg). Størrelsen af tillægget afhænger af den optjente pensionsalder. med førtidspensionering.
Tillægget udgør pr. 1. april 2012 følgende beløb for de angivne pensionsaldre (her kun medtaget for pensionsaldre på mellem 15 og 37 år):
| Optjent pensionsalder | Tillæg (kr.) | Optjent pensionsalder | Tillæg (kr.) |
| 15 | 17.102,26 | 27 | 30.784,07 |
| 16 | 18.242,41 | 28 | 31.924,22 |
| 17 | 19.382,56 | 29 | 33.064,37 |
| 18 | 20.522,71 | 30 | 34.204,52 |
| 19 | 21.662,86 | 31 | 35.344,67 |
| 20 | 22.803,01 | 32 | 36.484,82 |
| 21 | 23.943,16 | 33 | 37.624,97 |
| 22 | 25.083,31 | 34 | 38.765,12 |
| 23 | 26.223,46 | 35 | 39.905,27 |
| 24 | 27.363,61 | 36 | 41.045,42 |
| 25 | 28.503,76 | 37 | 42.185,57 |
| 26 | 29.643,92 |
Tillægget falder bort, når pensionisten opnår den alder, hvor man kan søge folkepension. Når der i stedet for tillæg ydes folkepension medfører i de fleste tilfælde det en indtægtsfremgang. Alene i de tilfælde, hvor pensionisten pga. erhvervsindtægt ikke har ret til folkepension eller oppebærer en folkepension, der er mindre end det bortfaldne tillæg, vil der kunne blive tale om en mindre indtægtsnedgang.
Retten til U-65-tillægget bevares også som 65-og 66-årige for tjenestemænd, der har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension før 1. juli 1999.




