Du har flere muligheder for at holde dig opdateret om OK 13.
Tillidsrepræsentanten er din genvej til viden om forhandlingerne. Af TR vil du løbende blive orienteret om, hvordan forhandlingerne udvikler sig. Du kan også få information via din lokale kreds.
Du kan selv følge med i alle nyheder og se pressemeddelser fra DLF på dlf.org. Hvis du abonnerer på nyheder, får du et praj direkte, når der er nyt. Følg eventuelt også DLF på facebook og formanden på Twitter - @andersbondo.
Tilmeld dig direkte mailservice for generelt nyt om OK-forhandlingerne.
Også medlemsbladet Folkeskolen har en fyldig OK 13-dækning, som suppleres af bladets hjemmeside folkeskolen.dk , hvor du også kan abonnere på nyheder.
I særlige situationer vil foreningen sende mails direkte til de medlemmer, vi har mail-adresser på. Deror er det vigtigt, at du har oplyst/ajourført din mail og dit mobilnummer på ”Min Side” på dlf.org.
Du vil kunne se i medierne, at vi hele tiden arbejder for, at foreningens synspunkter bliver en væsentlig stemme i den offentlige debat – både om skolen og om overenskomstforholdene.



