Private specialundervisningstilbud har mange forskellige betegnelser: opholdssted, dagskole, helhedstilbud, værested. Fælles for den er, at de drives som privatejede, selvejende eller fondsejede institutioner
Der er sjældent indgået overenskomst med en fagforening
Et andet fællestræk er, at arbejdsgiveren sjældent har overenskomst med en fagforening. Kontakt derfor altid din lokale kreds, hvis du overvejer ansættelse ved et privat specialundervisningstilbud.
I mange år har kommunerne anbragt børn udenfor hjemmet ved private anbringelsessteder. Siden 1998 har disse anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud haft mulighed for at indrette specialundervisning.
Hvis du ansættes ved et af disse private undervisningstilbud, er der typisk ingen overenskomst der gælder.
Derfor er det udelukkende de ansættelsesvilkår, der står på ansættelseskontrakten, der gælder.
Sørg for, at du får en ansættelseskontrakt
Ansættelseskontrakten skal indeholde oplysninger om alle væsentlige ansættelsesvilkår.
Det er for eksempel oplysninger om:
- arbejdsgiverens navn og adresse
- arbejdssted
- lønmodtagerens stillingsbetegnelse
- ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt
- ansættelsesforholdets sluttidspunkt (ved tidsbegrænset ansættelse)
- eventuel prøvetid
- løn og pension
- ferie
- arbejdstid
- øvrige ansættelsesvilkår (fx barselsvilkår, barns 1. sygedag)
- opsigelsesvarsler
Ansættelseskontrakten skal du formelt have senest en måned efter ansættelsens begyndelse, men her i Danmarks Lærerforening anbefaler vi, at du først tiltræder jobbet, når du har modtaget en ansættelseskontrakt. Vi anbefaler samtidig, at du forinden rådfører dig med din lokale kreds.
Læs mere om ansættelsesvilkår (herunder henvisning til lovstof) her



