Vikarbureauer kan tilbyde arbejdskraft til skoler. Arbejder du ved et vikarbureau, er det bureauet, der sender dig ud til et vikariat på en skole. Skolen har ”instruktionsbeføjelsen” og ansvaret for dit arbejde. Lønnen får du af vikarbureauet.
Ansættelsesforhold og ansvar
Som ansat ved et vikarbureau udsendes du til vikariater i folkeskolen. Det enkelte vikariat kan højst være af en sammenhængende periode på 3 måneder. Ved sygdom og barsel dog højst 6 måneder.
Vikarbureauet er din arbejdsgiver og udbetaler din løn, men det er skolen, der har ansvaret for dig under arbejdet.
Det vil sige, at du er omfattet af bl.a. Folkeskoleloven og skolens arbejdsskadesforsikring. Det er også skolelederen på skolen, der leder og fordeler dit arbejde på skolen.
Arbejdstid
Din arbejdstid opgøres hver dag fra mødetid til sluttid. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer opgjort fra mandag til og med søndag. For disse timer udbetales der løn med nedenstående satser.
Arbejdstid ud over 37 timer pr. uge honoreres som overtid med et tillæg på 50 %.
Ved deltagelse i lejrskoler, ekskursioner og eksamination er der særlige regler.
Løn
Lønnen beregenes pr. time à 60 minutter. Overenskomsten gælder i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2014. Pr. 1. april 2013 gælder følgende lønsatser:
For uddannede lærere gælder
- Har du under 8 års anciennitet er timelønnen 293,73 kr.
- Har du 8 års anciennitet eller mere er timelønnen 321,83 kr.
For uddannede børnehaveklasseledere gælder
- Har du under 8 års anciennitet er timelønnen 278,41 kr.
- Har du 8 års anciennitet eller mere er timelønnen 306,50 kr.
For ikke-uddannede gælder
- Timelønnen er 236,26 kr.
Tillæg
Desuden ydes der tillæg for specialundervisning i særlige klasser oa.
Der ydes desuden tillæg for arbejde på søn- og helligdage, ved lejrskoler og lignede arrangementer med overnatning og for arbejde ml. kl. 17.00 og 06.00.
Klik på linket til højre, hvis du vil se hele aftalen på lærervikarområdet.
Satserne ændres næste gang pr. 1. oktober 2013.




