Danmarks Lærerforening kan rådgive og hjælpe dig med din ansættelsesaftale, hvis du bliver privat ansat
Danmarks Lærerforening har ikke indgået kollektive overenskomster med arbejdsgivere på det private arbejdsmarked
Kend dine løn- og ansættelsesforhold inden du siger ja til en stilling
Når du søger en stilling, bør du sørge for at kende både lønnen og de øvrige ansættelsesvilkår, inden du siger ja til at blive ansat, og eventuelt opsiger din nuværende stilling.
Der er stor forskel på lønniveauet på det private arbejdsmarked. Din løn vil derfor blive bestemt af den forhandling, der skal føres med din arbejdsgiver om de ansættelsesvilkår, herunder den løn, der skal gælde for din ansættelse.
Mange ting kan komme i spil ved en sådan forhandling, bl.a. dine kvalifikationer, opgavens art, virksomhedens lønkultur og hvornår arbejdet skal udføres.
Har du brug for Danmarks Lærerforenings hjælp så kontakt os.


