Udover din faste månedsløn får du arbejdsbestemte tillæg og andre godtgørelser. Her kan du se i hvilke situationer, der udbetales tillæg
Arbejdstidsbestemte tillæg
Hvis du arbejder A 05 og har arbejdsopgaver, der ifølge arbejdsplanen er fastlagt til at finde sted efter kl. 17 og/eller på lørdage og søndage, får du et tillæg pr time.
Grundbeløb | Tillæggets art | Pr. |
20,00 kr. | Timer mellem kl. 17.00 og kl. 06 | 25,37 kr. |
23,74 kr. | Lørdage mellem kl. 11.00 og kl. 24.00 | 30,11 kr. |
23,74 kr. | Søn- og helligdage mellem kl. 00.00 | 30,11 kr. |
Hvis du ifølge arbejdsplanen har delt tjeneste får du kr. 34,67 i årligt grundbeløb pr. gang. Efter gældende satser udgør tillægget 43,97 kr.
Du får 100 kr. i årligt grundbeløb for mere end 680 årlige undervisningstimer efter det udvidede undervisningsbegreb. Efter gældende satser udgør beløbet 126,83 kr. pr.time.
Eksempler på andre tillægsstørrelser
Grundbeløb pr. 31.03.00 | Eksempler på tillæg | Årligt | Årligt pensions-bidrag |
100 kr. | Ex. på grundbeløb* | 126,83 kr. | 21,94 kr. |
1.000 kr. | Ex. på grundbeløb* | 1.268,33 kr. | 219,42 kr. |
5.000 kr. | Ex. på grundbeløb* | 6.341,64 kr. | 1.097,10 kr. |
28.300 kr. | Funktionstillæg | 35.893,68 kr. | 6.209,61 kr. |
25.500 kr. | Funktionstillæg | 32.342,36 kr. | 5.595,23 kr. |
15.400 kr. | Souscheftillæg mv. | 19.532,25 kr. | 3.379,08 kr. |
*Andre grundbeløb kan omregnes ved at gange grundbeløbet med pt. 1,268328, den såkaldte reguleringsprocent. Resultatet afrundes til hele kroner.
Overtimebetaling
Betalingen beregnes pr. time som 1/1924 del af din årsløn inkl. funktions- og kvalifikationsløn. Hertil skal også lægges et tillæg på 50 %.
Du kan aftale med din forstander at overarbejde afspadseres i samme normperiode, som det er optjent. Også ved afspadsering i samme normperiode, skal du have et tillæg på 50 %.
Hvis du har mere end 30 overarbejdstimer om året, skal der være indgået en lokal aftale for betalingen.
Du kan kontakte din lokale kreds for at høre, hvad der er aftalt. Find din lokale kreds her.
Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste
Hvis du efter arbejdsplanen har arbejdet 37 timer efter kl. 17, skal du have 3 timers frihed. Du skal have påbegyndt arbejdet kl. 14 eller senere – og det skal strække sig til efter kl. 17.
Frihedsopsparingen kan afregnes ved, at der ydes et tillæg på 3/37 af timelønnen pr. times aftenarbejde.


