På det kommunale område har vi to overenskomster med Kommunernes Landsforening, KL
Overenskomst for lærere
Overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisningen for voksne omfatter lærere, børnehaveklasseledere, (skole)konsulenter uden ledelsesbeføjelser og skolepsykologer i KL's forhandlingsområde, som er alle kommuner i Danmark.
Overenskomst for professionsbachelorere, PB'ere
For professionsbachelorer i ernæring og sundhed indeholder overenskomsten mange af de bestemmelser, som gælder for lærere m.fl., men vedr. arbejdstid indeholder bestemmelserne på området stort set kun de almindelige bestemmelser om arbejdstidens længde (37 timer om ugen). Lønnen forhandles lokalt, hvor også grundlønnen fastsættes.
Fælles for begge overenskomster
I begge overenskomster henvises til mange af de fælles aftaler for hele det kommunale område. Det er fx aftaler om ferie, barsel og tidsbegrænset ansættelse.
Overenskomst for ledere
For lederne bestyrer Lærernes Centralorganisation, LC overenskomsten gennem LC-Lederforum.
Overenskomsten kan du se på www.lc-lederforum.org




