Jubilæumsgratiale

Du kan få et jubilæumsgratiale, hvis du har været ansat i 25, 40 eller 50 år. Du skal selv søge om at få gratialet udbetalt.


Her på siden kan du læse om: 


Overenskomstansatte og kommunale tjenestemænd

Når du har været ansat i den samme kommune eller region i 25, 40 eller 50 år får man de fleste steder et jubilæumsgratiale. Gratialets størrelse er fastlagt lokalt, og du skal derfor kontakte din lokale kreds for at finde ud af, hvad du eventuelt har ret til.

Det er kommunen eller regionen, alt efter hvor du er ansat, der udbetaler gratialet, og du skal selv søge om det.

Hvad tæller som ansættelse?
Når du skal finde ud af, om du kan få et jubilæumsgratiale, skal du tælle sammen, hvor mange år du har været ansat hos kommunen eller region. Din kreds kan fortælle dig, hvad der tæller som ansættelse.

 

Tjenestemænd i ”den lukkede gruppe”

Hvis du er tjenestemand i ”den lukkede gruppe”, har du krav på jubilæumsgratiale. Størrelsen på dit jubilæumsgratiale er centralt aftalt. 

Ansættelse i folkeskolen

Jubilæumsgratiale per 1. april 2015 (gældende)

25 år

6.130 kr.

40 år

7.765 kr.

50 år

9.196 kr.


Hvad tæller som ansættelse?
Som jubilæumsdag regnes den dag, hvor du sammenlagt har haft 25, 40 eller 50 års tjeneste i den danske folkeskole.

Dog tæller ansættelse ved friskoler, private grundskoler og private grundskolekurser med i jubilæumsancienniteten.

Endvidere medregnes beskæftigelse i folkeskolen på Færøerne og i Grønland samt ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Til top