Danmarks Lærerforening disponerer over seks feriehuse, som kan lejes af medlemmer, ansatte og hovedstyrelsens medlemmer
Som medlem har du mulighed for at leje feriehus hos os.
Udlejningen for 2012 starter den 1. januar 2012, Traktørstedets udlejning starter i løbet af januar måned..
Book og betal online
Når du ønsker at leje et feriehus, kan du bestille og betale for et feriehus ved at gå ind på linket til højre.Du kan betale med dit Dankort.
Medlemsnummer
Ved bestillingen får du brug for dit medlemsnummer, som du ofte vil kunne finde på din kontingent opkrævning eller bag på dit medlemsblad Folkeskolen, hvis det distribueres via Postdanmark.Du kan også logge på via "Min Side" og her få dit medlemsnummer tilsendt.
Højsæson
I højsæsonnen der går fra den 30. juni til den 1. september kan der kun lejes hele uger fra lørdag til lørdag.
Gode muligheder for at leje feriehus
Hvis du er pensionist eller har mulighed for at rejse udenfor skoleferierne, kan vi næsten altid tilbyde dig et ophold i årets løb.
Priser for 2012
Almindelige medlemmer (Mols, Sandbakken & Traktørstedet)
484 kr. pr. påbegyndt dag
Pensionerede medlemmer (Mols, Sandbakken & Traktørstedet)
331 kr. pr. påbegyndt dag
Almindelige medlemmer (Nykøbing S & Rørvig)
390 kr. pr. påbegyndt dag
Pensionerede medlemmer (Nykøbing S & Rørvig)
281 kr. pr. påbegyndt dag
Priserne er inkl. forbrug og pejsebrænde.
Der skal som minimum betales for 2 påbegyndte dage.
Ankomst og afrejse
Husene kan benyttes fra kl. 15 på ankomstdagen til kl. 10 på afrejsedagen. Der udlejes kun hele uger i skoleferierne, normalt fra lørdag til lørdag.
Udstyr
Hvert af de seks huse er udstyret med radio, tv, køkkengrej, komfur m/ovn, køleskab m/fryser, kaffemaskine, strygejern og støvsuger.
I Husene Mols I og II , Rørvig og Nykøbing Sj. er der to cykler til rådighed i hvert hus.
Du skal selv medbringe
Sengelinned, håndklæder, duge, viskestykker og rengøringsmidler.
Indkøb
På grund af afstanden til indkøbsfaciliteter skal vi gøre opmærksom på, at det vil være en fordel, hvis du har bil til rådighed under et ophold i husene.
Røgfri
Bemærk at alle husene er røgfri.
Nøgler
Nøgler til huset finder du i nøgleboksen, der er opsat ved hoveddøren. Der skal tastes en kode for at åbne nøgleboksen. Koden får du ved bestillingen af huset.
Under dit ophold bør du af sikkerhedsmæssige årsager IKKE lade nøglerne blive i nøgleboksen. Ved afrejse skal nøglerne hænges tilbage i nøgleboksen.
Nøgler til Traktørstedet
Bemærk! Nøgler til Traktørstedet udleveres i receptionen på Skarrildhus ved forevisning af kvittering.
Ved afrejsen
Det er en selvfølge, at du afleverer huset i rengjort stand. Hvis noget går i stykker under dit ophold, bedes du lægge besked til husets tilsynsførende.




