Serien ”Fællesskabets skole” er input til en drøftelse om folkeskolens rolle som samfundsinstitution
Folkeskolen har samtidig en helt afgørende betydning for:
- udvikling af det danske demokrati
- formidling og udvikling af kultur og holdninger
- socialiseringen og udviklingen af fælles værdier
Fællesskabet skole – en inkluderende skole
Faglighed i fællesskabets skole
Dette hæfte sætter debatten om faglighed ind i et bredere perspektiv og er dermed med til at kvalificere debatten. ”Kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer er alt sammen en del af det vi med en fælles betegnelse kalder faglighed. Vi skal altså ikke satse på fagligheden i modsætning til elevernes personlige alsidige udvikling. Vi skal satse på fagligheden, fordi det er en forudsætning for en personlig alsidig udvikling.”
En rummelig skole
Dette hæfte er et input til drøftelserne om, hvordan vi sikrer mulighederne for en rummelig skole. Diskussionen om behovet for en fremtidig specialundervisning bør derfor ske ud fra en vurdering af, hvilke rammer der kan skabes for den almindelige undervisning, og hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så alle elever får de bedste muligheder for at udvikle sig ud fra deres særlige forudsætninger. Derfor må det være den enkelte elevs behov, der afgør, hvordan specialundervisningen skal tilrettelægges, og ikke en forud fastlagt struktur.
Folkeskolen - et samlet forløb
Dette hæfte er et oplæg til debatten om folkeskolens struktur.
"Flere af tidens skolepolitiske oplæg indeholder forslag til en fast strukturel opdeling af folkeskolen i afdelinger bestående af 3-4 årgange. Det er imidlertid nødvendigt at medtænke folkeskolens opgave i sin helhed i debatten om folkeskolens struktur. En række ukoordinerede eksperimenter med skolestrukturen har øget behovet for en grundig debat om denne side af skolens udvikling."
Børnehaveklassen - starten på Fællesskabet skole
Dette hæfte sætter fokus på børnehaveklassens væsentlige funktion.
”Børnehaveklassen er i dag en integreret del af folkeskolen, og mere end 98 % af eleverne begynder deres skolegang der, på trods af at den ikke er omfattet af undervisningspligten. Danmarks Lærerforening anbefaler derfor, at undervisningspligten udvides til at omfatte børnehaveklassen."
Fællesskabets skole i et multietnisk samfund
"Fællesskabets skole" er Danmarks Lærerforenings syn på folkeskolens arbejde med integrationsopgaven:
"Danmark er blevet et multietnisk samfund. Det betyder, at en lang række etniske minoriteter er blevet en del af det danske samfund. Dette er en realitet. Diskussionen om, hvorvidt vi ønsker et multietnisk samfund eller ej, er derfor ikke længere relevant. Folkeskolen skal være skolen for alle uanset elevernes etniske baggrund."




