Tillidsrepræsentanter

Som tillidsrepræsentant er du en nøgleperson i Danmarks Lærerforening. Du skal rådgive dine kolleger, og derfor tilbyder foreningen dig kurser, håndbog og information.
Lærerliv_092 2013 05 22 DLF Trekronerskolen 053

I TR-håndbogen finder du redskaber og informationer, som du kan bruge i dit daglige arbejde som tillidsrepræsentant. Håndbogen giver en grundig indføring i stort set alle de emner, du kan støde på i dit arbejde som tillidsrepræsentant.

 
Foreningen tilbyder nyvalgte tillidsrepræsentanter at gennemføre organisationsuddannelsen. Du skal selv melde dig til uddannelsen.

Desuden vil du jævnligt modtage skrivelser, TR-nyt mv. fra Danmarks Lærerforening. Alt sendes via mail, og det er derfor vigtigt, at vi har din korrekte mailadresse.

TR's regelgrundlag

De fleste af foreningens tillidsrepræsentanter er ansat i kommuner eller regioner. Kommunen eller Regionen kan være på SU-aftale, eller på MED-aftale, hvilket giver forskellige TR-aftaler. Til højre er der link til en oversigt over, hvilke kommuner/regioner der er på MED (de fleste). I tvivlstilfælde kan kredsen kontaktes.

Hvis TR er ansat på en arbejdsplads under statens område, gælder statens TR-regler. På statens område er der kun en TR-aftale.

Til højre er der links til alle relevante aftaler. Bemærk, at TR-aftalerne for kommuner/regioner både ligger for sig selv, samt som en del af SU/MED-aftalen.

Som omtalt i aftalerne, er der mulighed for at afvige enkelte af TR-bestemmelserne efter en konkret aftale. Skulle en sådan aftale eksistere, vil den være indgået imellem kredsen og arbejdsgiver.