Nyheder

Debat: KL gemmer sig bag floskler

KL og politikerne på Christiansborg må tage ansvar for den situation, elever og lærere står i efter folkeskolereformen. Sådan lyder det fra formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, i et debatindlæg bragt i Politiken lørdag.

Der må være meget langt fra direktionsgangene i KL's glashus til virkeligheden i kommunerne og på landets folkeskoler. I et debatindlæg i Politiken redegør KL's formandskab og formanden for KL's børne-og kulturudvalg for deres syn på folkeskolens situation efter folkeskolereformen.

Deres hovedbudskab, som også blev afleveret på et foretræde for Folketingets Børne-og Undervisningsudvalg, synes at være: Det går fint, lad være med at ændre noget som helst. Eller: »Rom blev ikke bygget på 1 år og 6 måneder«, som det så smukt anføres.

Er det KL's budskab til de elever og lærere, som i øjeblikket knokler med de udfordringer, folkeskolen står med i dagligdagen? Hvor længe tog det så at »bygge Rom«? 50 år? 100 år? Og er det beskeden til de forældre, som er i tvivl om, hvorvidt deres børn skal indskrives på den lokale folkeskole eller på en friskole?

Folkeskolen står lige nu med en række åbenlyse udfordringer, som alle parter er nødt til at tage alvorligt. Flere og flere forældre vælger at indskrive deres børn på private friskoler, og flere og flere lærere vælger at forlade deres job. Enten til lærerjobs andre steder end folkeskolen eller til helt andre brancher. En stigende del af landets kommuner melder allerede om problemer med at finde kvalificerede ansøgere til ledige lærerstillinger.

Det, som engang gjorde lærerjobbet til verdens bedste job - muligheden for at levere undervisning af høj kvalitet og gøre en forskel for den enkelte elev - oplever mange lærere som umuligt at realisere i dagligdagen.

Den rundspørge blandt landets skoleforvaltninger, som KL selv havde med i tasken til udvalgsmødet, taler sit tydelige sprog: 79 af landets kommuner oplever rekrutteringsproblemer, og problemerne er blevet væsentligt forværret siden efteråret 2014. I stedet for at tage fat på udfordringerne gentager KL igen og igen: »Nu skal alle tale skolen op«. Det, politikerne kaldte en ambitiøs reform af folkeskolen, og som et stort flertal i Folketinget stod bag, er ikke blevet fulgt op af tilsvarende investeringer for at føre den ud i livet.

Fra 2009 frem til folkeskolereformen reducerede kommunerne antallet af lærere med 11 procent, mens elevtallet kun faldt med 3 procent. Med folkeskolereformen skal skolen levere langt flere timer til eleverne, men der er ikke oprettet en eneste ekstra lærerstilling. Dertil kommer den store opgave med at inkludere stadig flere elever med særlige behov i den almindelige undervisning. KL's nemme svar er igen: »Nu skal alle tale skolen op«.

Heldigvis har den nuværende undervisningsminister, Ellen Trane Nørby, udtrykt vilje til at tage fat på de mest oplagte problemer. Der er ikke behov for »arbejdsro«. Der er behov for, at KL og kommunerne, der har ønsket at få ansvaret for vores fælles folkeskole, påtager sig det ansvar. Danmarks Lærerforening vil gerne sammen med KL og ministeriet i fællesskab undersøge, hvad der skal til for at stoppe den betydelige stigning i antallet af lærere, der forlader folkeskolen. Og undersøge, hvad der skal til, for at nogle af de mange lærere, der har forladt skolen, får lyst til at vende tilbage igen.

Lykkes vi ikke med dette, vil endnu flere elever opleve, at der ikke er dygtige engagerede lærere til at undervise dem, og at skolens udfordringer dermed bliver endnu større.

Politikerne på Christiansborg må sikre, at det bliver muligt at gennemføre lokale justeringer, og lokalt må vi drøfte, hvordan vi bruger den fleksibilitet, som ministeren allerede har givet mulighed for. Vi må tage ansvar for, at lærere og ledere kan lykkes med deres opgave, og ikke bare gemme os bag floskler.