Nyheder

Undersøgelse: Forældresamarbejdet halter i mange kommuner

Forældresamarbejdet lider ifølge landets skolechefer, viser en undersøgelse fra KL. Både Skole og Forældre og Danmarks Lærerforening er bekymrede over udviklingen, skriver Fagbladet Folkeskolen.

Kun 21 kommunerne ser en god udvikling, når det kommer til et samarbejde med forældrene om elevernes læring. Det viser en KL-undersøgelse. 

Skoleforvaltningernes vurdering både bekymrer og overrasker formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen, skriver Fagbladet Folkeskolen. 

- Der er meget fokus på, at der med reformen skal være et tættere samarbejde mellem skole og hjemmet om elevernes læring. Tidligere har vi mest snakket om at samarbejde om børnenes trivsel, men med reformen skal vi også samarbejde om, at børnene skal lære noget ved at gå i skole. Det diskuterede vi voldsomt i 2013-2014, så derfor bliver jeg overrasket over, at det ser sådan ud, siger Mette With Hagensen til Fagbladet Folkeskolen.

Læs også: Fagbladet Folkeskolen: Forældre-samarbejdet halter i fire ud af fem kommuner 

Det bekymrer også Bjørn Hansen, formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg. Han frygter, at et dårligt forældresamarbejde går udover elevernes læring. Og så peger han på, at et godt forældresamarbejde er til gavn for hele klassen.

- Det er vigtigt med et godt forældresamarbejde, fordi det særligt har fokus på det sociale, som foregår i klassen. For her har forældrene en afgørende rolle i at få fællesskabet i klassen til at fungere, siger han til Fagbladet Folkeskolen.

Læs også: 

DLF.org: Danmarks Lærerforening holdninger til skole-hjælp-samarbejdet