Nyheder

Konference: Bliv klogere på evalueringskultur og feedback

Konferencen - som er gratis for medlemmer - bliver afholdt i et samarbejde mellem DUS og Undervisningsministeriet. Tilmeldingsfrist d. 2. februar 2016.

Hvordan skaber man meningsfuld og tillidsfuld evaluering? Og hvordan sikrer man, at der fremadrettet er fokus på at styrke den lokale evaluerings- og feedbackkultur?

Det er to centrale spørgsmål, som deltagerne får svar på, når Undervisningsministeren i februar afholder en konference om evalueringskultur og feedback i samarbejde med Danske Underviserorganisationers samråd (DUS).

Læs også: Uvm.dk: Konference sætter fokus på evalueringskultur og feedback.

En international undersøgelse, TALIS-2013, viser blandt andet, at konkret undervisning i Danmark kun sjældent er genstand for feedback til lærerne, og at knap en fjerdedel af lærerne på danske grundskoler og ungdomsuddannelser ikke har fået feedback på deres undervisning.

Konferencens skal bidrage til sætte fokus på, hvordan lærere og ledere kan arbejde med meningsfuld og tillidsfuld evaluering ved at dele viden og praktisk inspiration på området. På konferencen bliver der også sat fokus på, hvordan man fremadrettet kan styrke den lokale evaluerings- og feedbackkultur.

Gratis konference, først-til-mølle
Danmarks Lærerforening er medlem af DUS, og som medlem af Danmarks Lærerforening er det gratis at deltage på konferencen. Der er tale om først-til-mølle, så skynd dig at sende en tilmelding.

Konferencen finder sted torsdag den. 4. februar 2016 kl. 14.30-17.30 på Nationalmuseet i København K. 

Tilmelding
Du kan tilmelde dig konferencen direkte her. Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag d. 2. februar.  

Program
Læs mere om konferencen, praktiske informationer og programmet her