Nyheder

Omprioriterings-bidrag gør indhug i efteruddannelses-milliarden

Efteruddannelses-milliarden er nu blevet ramt af en grønthøster, der har skåret to procent af de efteruddannelsespenge, kommunerne havde regnet med for i år, skriver Fagbladet Folkeskolen. Åbenlyst, at der er brug for investeringer i folkeskolen i stedet for flere besparelser, mener lærernes formand Anders Bondo Christensen

To procent af de midler til efteruddannelse, kommunerne havde regnet med for i år, bliver skåret væk, skriver Fagbladet Folkeskolen.

Der er tale om et indhug i den såkaldte efteruddannelsesmilliard, som skal sikre, at alle lærere i 2020 har linjefagskompetencer i de fag, de underviser i.

Læs også: Fagbladet Folkeskolen: Efteruddannelses-milliarden skrumper

Besparelserne skyldes ifølge Fagbladet Folkeskolen det statslige omprioriteringsbidrag på 2 procent, som nu også rammer efteruddannelsesmilliarden. Det vækker harme i kommunernes forening KL.

- Ét er, at kommunerne frem til 2019 er tvunget til at reducere udgifterne med en procent årligt. Noget helt andet - og meget mere principielt - er, hvis staten også begynder at vælte sine besparelser over på kommunerne, påpeger KL-formand Martin Damm (V) med henvisning til, at reduktionen i puljen til kompetenceudvikling formentlig vil fortsætte i de kommende år.

- Og så ender vi med en regning på over ti millioner kroner. Kommunerne er jo netop i dette skoleår gået i gang med at bruge midlerne i puljen. Man kan ikke på den ene side have et mål om, at alle lærere skal undervise i deres linjefag, og på den anden side fjerne de midler, der skal gøre det muligt at efteruddanne dem. Så vil det naturligvis få negativ betydning for kompetenceudviklingen i folkeskolen, siger Martin Damm til Fagbladet Folkeskolen.

DLF: Endnu en besparelse, der rammer hårdt
Ifølge Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen er der tale om endnu en besparelse, der tilføjes en i forvejen hårdt ramt folkeskole.

- Folkeskolen er det område i hele den offentlige sektor, som har måttet holde allermest for med 13 procent færre lærerstillinger i en periode, hvor elevtallet kun er faldet med 4 procent, og hvor eleverne har fået langt flere timer, uden at der er blevet tilført resurser, siger lærernes formand og tilføjer:

- Så jeg synes, det siger noget om et manglende ansvar for at sikre, at folkeskolen kan løfte sin opgave. Det er så åbenlyst, at der er behov for investeringer i folkeskolen, og nu kommer så et så uhåndterligt begreb som 'omprioriteringsbidraget' ind og rammer oveni - og altså også på den pulje, som skulle sikre den vigtige forudsætning, nemlig at løfte lærerne kompetencemæssigt.

SF kræver forklaring
SF´s undervisningsordfører Jacob Mark går nu til undervisningsministeren for at få en forklaring.

- Men her er der tale om, at man i et forlig har afsat et helt specifikt beløb til et bestemt formål. Det ligner et forligsbrud, og det vil jeg derfor nu stille spørgsmål til undervisningsministeren om, fortæller han til folkeskolen.dk