Nyheder

Løntjek: Får du det rigtige i løn?

Selv en lille fejl på lønsedlen kan koste dig dyrt. Få tjekket din lønseddel og find ud af, om du får den løn, du har krav på, når Danmarks Lærerforening sætter fokus på løntjek i uge 43-46.

Det kan være dyrt at være uopmærksom, når lønsedlen lander i indbakken. Selv små fejl kan nemlig løbe op i flere tusinde kroner, hvis de ikke bliver rettet. 

Derfor sætter Danmarks Lærerforening sammen med flere end 90 andre OK-fagforeninger ekstra fokus på løntjek i uge 43, 44, 45 og 46, så du kan få tjekket, om du får den løn, du har krav på.

LÆS MERE: Folkeskolen.dk: Lærer fandt 11.000 ved løntjek 

Erfaringsmæssigt er der oftest fejl i tillæg, men der kan også være fejl i grundlønnen, pension og ferie. Hvis der er fejl på lønsedlen, kan de typisk rettes op på uden videre, så snart arbejdsgiveren bliver gjort opmærksom på dem.

Hvis du vil have et løntjek, skal du tage fat i din lokale kreds, som står for løntjekket.

Du kan som medlem altid henvende dig til din kreds eller tillidsrepræsentant for at få tjekket din lønseddel. 

 

Tjek din lønseddel selv

Du kan hente hjælp på erduok.dk, hvis du selv vil tjekke din lønseddel. Her ligger der et eksempel på en tænkt lønseddel, der virtuelt gennemgår de fem vigtigste punkter på lønsedlen, som du skal være opmærksom på. 

Hvis du vil vide mere om, hvordan din løn er sammensat, og hvad du som minimum skal have i løn, så kan du læse mere om det på DLF's side om løn her.

 

Læs mere om ’Er du OK’-kampagnen her