Nyheder

Gå march for videnskaben

Vær med, når 'March for Science' i morgen går igennem København for at gøre opmærksom på videnskaben. Marchen ender på Christiansborg Slotsplads, hvor blandt andre DLF-næstformand Dorte Lange holder tale.

I morgen går tusindvis af mennesker i optog fra Fælledparken til Christiansborg Slotsplads for at gøre opmærksom på vigtigheden af videnskab.

Og det er ikke kun i København, der i morgen er arrangeret en ’March for Science’. I over 400 byer verden over vil der i morgen være et optog for videnskaben. I Danmark er det Dansk Magisterforening og Danske Videnskabsjournalister, der står bag videnskabsmarchen.

Læs mere om March for Science i København her 

Marchen skydes i gang kl. 13 på hjørnet af Fælledparken ved siden af Niels Bohr Instituttet. Her vil der være en DJ og taler fra koordinationsgruppe. Omkring kl. 13:45 vil optoget gå gennem byens gader for så at ankomme til Christiansborg Slotsplads cirka kl. 15:00.

På Christiansborg Slotsplads vil der være en række taler, blandt andet fra næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, professor i evolutionær biologi ved Københavns Universitet Ekse Willerslev og underdirektør i DI, Charlotte Rønhof. Der vil også være underholdning fra diverse kunstnere, blandt andre Magtens Korridor. Arrangementet slutter kl. 17:00.

Marchen er et opråb til politikerne om at føre videnskabeligt forankret politik, såvel som en offentlig hyldest til videnskaben og dennes enorme bidrag til vores demokrati, økonomi og dagligdag.

Der vil også være en March for Science i Aarhus lørdag.