Nyheder / DLF i medierne

Bondo: Meningsløst at tale for eller imod reformen

Lærerformand Anders Bondo Christensen kalder diskussionen for og imod reformen "meningsløs". Han vil hellere tale om, hvad vi nu skal gøre for at få en bedre skole, fortæller han i et interview til Altinget.

- Diskussionen om for og imod reformen er lidt meningsløs. Jeg vil meget hellere diskutere, hvad vi nu skal gøre for at få en bedre skole, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Han tager i disse dage hul på en ny politisk sæson, hvor lærermangel, folkeskolefrihed og overenskomstforhandlinger er i fokus. I den anledning har han givet et længere interview til netmediet Altinget, som vi bringer her. 

Hvilke tre emner får særligt din opmærksomhed i den kommende politiske sæson?

1. Frihed til folkeskolen
Overskriften for det hele er at styrke opbakningen til folkeskolen. Det skal vi gøre via forældre, elever, lærere, skoleledere og politikere. Vi skal have det engagement tilbage.

Hvis vi skal lykkes med det, er det helt centralt, at skolerne får større frihed. Vi skal stadig have en fælles folkeskole, som er vores vigtigste samfundsinstitution, men den kan godt bevares sideløbende med større frihed til den enkelte skole.

Jeg taler ikke om kommunal frihed. Det skal være helt ude på den enkelte skole. Det skal være sådan, at man kan tilrettelægge skolen i forhold til den konkrete forældre- og elevgruppe, man har. Det er en af forudsætningerne for, at forældre og elever bakker skolen op.

Halvdelen af forældrene er aktuelt utilfredse med den lange skoledag. Det nytter ikke noget, at vi så bare stædigt holder fast i, at den skal være så lang. Hvis forældre, ledelse og lærere på den enkelte skole mener, at de kan bruge ressourcerne på en bedre måde, så skal de have mulighed for det.

Jeg er bekymret over, at flere og flere vælger folkeskolen fra. Jeg hører alle partier sige, at folkeskolen er vigtig. Men man skal bare være klar over, at der er en smertegrænse for, hvor mange elever der kan vælge folkeskolen fra og til at vi stadig kan kalde det en folkeskole.

2. Lærermangel
Flere og flere lærere vælger folkeskolen fra og finder job andetsteds. Her er der nogle spor fra Sverige, som skræmmer. Her har de oplevet en stigende lærermangel, og i dag mangler man over 60.000 lærere. Svenskerne beskriver det selv som en national katastrofe.

Det har en selvforstærkende effekt. Hvis er man er på en skole med mange ikke-læreruddannede, så bliver det vanskeligere for dem, som bliver tilbage. Derfor skal vi have vendt det.

Det vigtigste er, at lærerne oplever, at de kan lykkes med deres opgave. Det er utilfredsstillende at stå over for en gruppe elever og føle, at man ikke er ordentligt inde i det stof, man skal undervise i. Det er én af grundene til, at lærerne vælger skolen fra.

Samtidig er det virkelig vigtigt, at lærerne føler, at de har indflydelse på undervisningen. Vi skal væk fra standardløsninger, som kommer væltende ned over dem fra Christiansborg eller den kommunale forvaltning. Vi skal styrke lærernes professionelle ansvar.

Jeg kan rigtig godt lide, når ministeren siger: Det skal ikke være let at være lærer, men man skal kunne lykkes med at være lærer. Jeg er helt enig. Det bliver aldrig let at være lærer, men der skal være opbakning, så man kan lykkes.

Jeg vil heldigvis sige, at der er større og større forståelse for udfordringen, men det haster også.

3. Overenskomstforhandlinger
Det er helt afgørende, at vi får frie og reelle forhandlinger på vores område. FN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO har pålagt den danske stat at sikre, at der sker frie og reelle forhandlinger om lærernes arbejdstider. Det skete ikke i 2013 eller 2015. Det skal ske denne gang. Vi skal tilbage på sporet af den danske model.

Det er indtil videre ikke så opmuntrende med de udmeldinger, som kommer fra KL, Moderniseringsstyrelsen og ministeren for offentlig innovation om, at der er hegnspæle, som ikke kan flyttes. Det bliver vi bare nødt til.

Hvilke store opgaver venter dig selv som formand?

Der skal landes en overenskomst, men jeg har også en kæmpe opgave i fortsat at få lærerne til at tro på, at vi kan få indflydelse. Det kan vi, hvis vi formår at bruge den fantastiske styrke, vi har i Danmarks Lærerforening med vores engagerede og dygtige medlemmer.

I stedet for at føles os presset af de tiltag, som kommer ovenfra, skal vi blive bedre til at give vores professionelle bud på, hvordan udviklingen skal være. Vi så i seneste skoleår, hvordan man i Lyngby-Taarbæk netop fik gjort op med et system ved at argumentere fagligt og professionelt. Nu sidder lærerne sammen med kommunen og ser på alternativer.

Det er en af mine udfordringer at fastholde troen på, at vi som dygtige fagprofessionelle faktisk kan sætte en dagsorden i fællesskab.

Hvilket emne, sag eller debat håber du på, man kommer til at tale mindre om i den kommende tid?

Diskussionen om for og imod reformen er lidt meningsløs. Jeg vil meget hellere diskutere, hvad vi nu skal gøre for at få en bedre skole. Det andet bliver en fastlåst diskussion om, hvem der mente hvad om reformen i sin tid. Lad os droppe drillerierne og så tage udgangspunkt i den skole, vi har, og hvordan vi i fællesskab kan forbedre den.

Men I lægger vel stadigvæk ikke skjul på, at I ikke bryder jer om reformen?

Jeg er ikke for eller imod reformen. Men det er klart, at vi synes, at de lange skoledage er uhensigtsmæssige. Hvis vi endelig skal have de lange skoledage, så må politikerne finde de fire-fem milliarder kroner, som det kræver for at få kvaliteten ind i dem. Hvis ikke de vil det, så bliver nødt til at diskutere, hvordan vi prioriterer ressourcerne i skolen. Men det handler ikke om for eller imod reformen.

En lang række elever og studerende fra grundskole til universitet starter i disse dage på nye uddannelser. Hvilket godt råd vil du give du give dem?

At lave folkeskole er en fælles opgave. Det har altid karakteriseret måden, vi driver folkeskole på i Danmark. Det er en vigtig forudsætning, at forældrene bakker op om skolen, og det samarbejde har stor betydning for den enkelte elevs udbytte af skolegangen. Fælles ansvar og fælles engagement er mit store råd.