Nyheder / Pressemeddelelser

Formænd: Styrk velfærden frem for kolde kontanter

Danskerne vælger velfærd over skattelettelser, og det er på tide, politikerne lytter og sikrer bedre rammer i den offentlige sektor. Det skriver formænd i Virkelighedens Velfærd i et debatindlæg.

Af Bodil Otto, HK Kommunal, Elisa Bergmann, BUPL, Dennis Kristensen, FOA, Majbrit Berlau, Dansk Socialrådgiverforening, og Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening - alle formænd i sammenslutningen Virkelighedens Velfærd.

Spørger man danskerne, om de helst vil bruge det økonomiske råderum på velfærd eller skattelettelser, så svarer et markant flertal, at de vil have bedre velfærd, det har flere undersøgelser vist. Kigger man på politikerne på Christiansborg, så gik et betydeligt flertal til valg på at styrke vores fælles velfærdssamfund. Dermed burde sagen egentlig være klar, men sådan er det jo desværre ikke gået.
Og nu oplyser regeringskilder til Politiken, at den kommende finanslov og skattereform formentlig vil resultere i skattelettelser for et tocifret milliardbeløb. Det er bekymrende og dybt alvorligt.
For med regeringens afsatte økonomiske ramme findes der ikke et både og, når vi taler velfærd og skattelettelser – og det er uanset, hvor stor en optimist man kan fremtrylle. Det kan ikke lade sig gøre at få milliardstore skattelettelser og samtidig styrke den samlede velfærd. Det er den ærlige version, og det burde regeringen melde klart og tydeligt ud for befolkningen i stedet for at foregive det modsatte.

For 10 milliarder kroner brugt til skattelettelser kunne man ansætte i nærheden af 26.000 mennesker på fuld tid i ældreplejen eller næsten det samme antal pædagoger i daginstitutionerne. Det er det reelle valg, forhandlerne i Finansministeriet står overfor lige nu.

Hvis regeringen og dens parlamentariske grundlag vil velfærdssamfundet, sådan som de siger, så er der kun en vej frem, og det er markante velfærdsinvesteringer. De seneste år har vi oplevet voldsomme besparelser og nedskæringer, som har haft mærkbare konsekvenser for fællesskabet og for den enkelte. Det ved moren, som afleverer sit barn i vuggestuen til en voksen, som står alene med 10 børn. Det ved den psykisk syge, som ikke kan blive indlagt på hospitalet. Det ved den ældre, som ikke kan komme ud af sengen. Det ved familien til det handicappede barn, der søger hjælp i kommunen. Og det ved forældrene til vores børn i en alt for presset folkeskole.

Det er nu, regeringen og partierne på Christiansborg har muligheden for at påbegynde genopretningen af vores fælles velfærdssamfund, som resten af verden længe har beundret. Men det kræver prioriteringer og handling. Siden den økonomiske krise for alvor tog fat i 2009, er der blevet 35.000 færre offentligt ansatte i den danske velfærd. Og det mærker borgerne hver dag.

Et eksempel: På folkeskoleområdet er der siden 2009 blevet 8200 færre lærere. Giver det en god folkeskole? Nej. Der er netop kommet resultater fra den internationale læseundersøgelse PIRLS, som viser, at danske skoleelever er dumpet fra en 5-plads i 2011 til nu at ligge på en 13-plads. Og andelen af danske elever, som læser dårligt, er markant stigende. Den negative udvikling skal vendes. Det handler om Danmarks fremtid. Og det kommer ikke til at ske, hvis det økonomiske råderum bliver brugt på milliardstore skattelettelser, så der ikke kan ansættes flere lærere til at hjælpe eleverne. Det samme gælder for pædagoger i daginstitutioner, sagsbehandlere i jobcentre, lægesekretærer på hospitaler, SOSU-assistenter i ældreplejen og de øvrige faggrupper i kommuner og regioner, der hver dag knokler for at skabe kvalitet for borgere og virksomheder. Der er et akut behov for flere velfærdsmedarbejdere.

De kommende år vil presset på den offentlige sektor blot stige og stige. Antallet af børn og ældre i Danmark forøges med 246.000 mennesker frem mod 2025. Og hvis oplysningerne om regeringens planer holder stik, vil der mangle omkring 14 milliarder kroner årligt til danskernes velfærd, hvis man blot skal opretholde det nuværende niveau.
Så kære regering: Kig på vores velfærdssamfund og lyt til borgerne. Vi har brug for mere velfærd, som gør Danmark sundere, stærkere, klogere og kærligere.