Nyheder

Debat: Lad endelig folkeskolen lære af Finland

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har i dag et debatindlæg i Berlingske om, hvad folkeskolen kan lære af den finske skole.

Finland fremhæves i internationale sammenligninger for sin stærke folkeskole og for sin evne til at sikre finske elever god undervisning.

Samtidig er den finske skole økonomisk effektiv. En analyse af, hvad det er, finnerne er gode til i deres folkeskole, er derfor yderst relevant. Bertel Haarder tager i Berlingske 21. januar da også udgangspunkt i Finland.

Haarder har ret i, at en væsentlig styrke i det finske skolesystem er den respekt og anseelse, der præger synet på skolen og lærergerningen. Ansøgertallet til den finske læreruddannelse er markant højere end antallet af studiepladser, så kun de bedste slipper ind. Der er stor prestige forbundet med at være lærer i Finland.

Den finske læreruddannelse er femårig og på kandidatniveau, og det vil være en oplagt mulighed, hvis vi i Danmark - eventuelt som en forsøgsordning - udbyder en femårig læreruddannelse. Ikke som en lang teoretisk, videnskabelig uddannelse, men som en praksisnær professionsuddannelse, hvor de kommende lærere både får en indføring i den pædagogiske forskning, muligheder for at reflektere og deres egen praksis. Men respekt for skolen og for lærerne handler om mere end at styrke uddannelsen.

LÆS OGSÅ: Debat: Lad endelig folkeskolen lære af Finland

I Finland ser de værdien i centrale bestemmelser, der sikrer, at alle lærere har gode rammer, der sætter dem i stand til at løfte deres vigtige opgave. Ingen finsk lærer underviser mere end 24 lektioner om ugen.

Det betyder, at lærerne har sikkerhed for at kunne løse opgaverne i tilknytning til undervisningen, hvilket er forudsætningen for, at de finske elever modtager undervisning af høj kvalitet.

Respekten for lærerne kommer også til udtryk ved, at finske politikere centralt såvel som lokalt i meget stor udtrækning overlader det til lærerne at løse opgaven. I Danmark har politikerne gennem en årrække indskrænket lærernes professionelle råderum gennem en jungle af bureaukratiske tiltag under overskifter som »obligatoriske testsystemer«, »elevplaner« og »målstyret undervisning«. I Finland er politikerne ikke faldet for fristelsen til at gennemføre store, prestigefyldte skolereformer, der skal »redde skolen«. Man udvikler skolen gennem et tillidsfuldt samarbejde mellem politikerne, forskerne og de fagprofessionelle.

I Danmark havde vi fra 2003 til 2013 ikke færre end tre store skolereformer. De har ofte haft tvivlsomt belæg i forskningen, som ved den seneste reform, hvor elevernes skoledag blev markant længere, helt uden at skolerne blev tilført ekstra ressourcer til at sikre kvaliteten i den lange skoledag.

Resultatet blev trætte elever og dårligere forberedt undervisning. Finland vægter kvalitet i undervisningen frem for kvantitet.

Det er opmuntrende, at Haarder opfordrer til at udvikle læreruddannelsen efter finsk forbillede. Det vil vi meget gerne samarbejde om. Og drøfte, hvordan vi kan bruge andre erfaringer fra Finland.