Nyheder

Medlemstilbud: Gratis bog om digital dannelse

Første bog af i alt 12 bøger i serien ’Pædagogisk Rækkevidde’ er nu udkommet. Hvis du er medlem af Danmarks Lærerforening, kan du gratis downloade bogen ’Digital dannelse’ som e-bog og lydbog.

Digital dannelse, inklusion og motivation. Det er nogle af de emner, som en række forskere kigger på i bogserien ’Pædagogisk Rækkevidde’. 

Bogserien er lavet af Danmarks Lærerforening i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening og Aarhus Universitetsforlag. Bøgerne skal give lærerne et indblik i den nyeste forskning på en række områder og er skrevet sådan, at bøgernes indhold kan omsættes direkte i klasseværelset.   

Forfatterne til seriens bøger er nogle af landets dygtigste forskere, som på blot 72 sider formidler deres forskning.

Den første bog ’Digital dannelse’ er nu udkommet.  Den er skrevet af Jeppe Bundsgaard, der er professor MSO på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet - og forsker især i it og fagdidaktik.

Download ’Digital dannelse’ som e-bog eller lydbog via 'min side'. Du kan også købe den trykte udgave til en særlig medlemspris via linket.

Den næste bog i serien forventes at komme i april. Der vil komme en ny bog  i serien hver anden måned de næste to år.