Nyheder

SF vil have kortere skoledag og max 24 elever i klassen

Knap hver 3. skoleelev går i en klasse med flere end 25 elever, viser nye tal fra UVM. Det har fået SF til at foreslå et klasseloft på 24 elever, der skal finansieres ved at gøre skoledagen en halv time kortere.

Eleverne skal have kortere skoledage, og der skal være færre elever i hver klasse. 

Sådan lyder forslaget fra SF på baggrund af nye tal fra Undervisningsministeriet, der viser, at 28 pct. af alle skoleelever i skoleåret 2015/2016 gik i en klasse mere flere end 25 elever. I skoleåret 2009/2010 var det kun 17 pct. af alle skoleelever, der gik i en såkaldt 'megaklasse'.

Læs mere: Ritzau: SF kræver kortere skoledage og klasseloft på 24 elever

Helt konkret foreslår SF, at det nuværende klasseloft på 28 elever sænkes til 24 elever. En ændring, der skal finansieres ved, at skoledagen gøres en halv time kortere. 

Forslaget skal drøftes i forligskredsen bag folkeskolereformen. 

Læs mere: Analysenotat 'Flere elever går i store klasser'