Flere kommuner laver lokalaftaler

Tre ud af fire kommuner har indgået en aftale om læreres arbejdstid. Ifølge artiklen, som blev bragt i Jyllands-Posten i går, sker det flere steder blandt andet for at kunne rekruttere nok lærere.

For fire år siden var der kold luft mellem landets lærere og kommunerne i den konflikt, der endte med lukkede skoler og en afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale. Nu viser en ny opgørelse fra Danmarks Lærerforening, at 69 lærerkredse og kommuner har indgået deres egne lokale aftaler eller oprettet såkaldte forståelsespapirer om, hvordan lærernes arbejdsdag skal skrues sammen.

Fra flere kommuner lyder det, at en del af begrundelsen for at lave en aftale om arbejde er en forventning om, at det kan tiltrække flere lærere.

På de fire år, der er gået siden konflikten, er et stort overskud af lærere nemlig afløst af problemer med at rekruttere lærere.

I en rundspørge sidste år fra Kommunernes Landsforening, KL, sagde hver anden skolechef, at det er blevet sværere at rekruttere uddannede lærere, og nylig viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at hver 10. lærer i dag kun har en studentereksamen eller slet ikke har en uddannelse. En undersøgelse foretaget for Uddannelsesministeriet viste for nylig, at der fra 2016 til 2022 vil være et reelt underskud af skolelærere på landsplan.

Gode forhold for lærerne
Senest indgik Stevns Kommune i maj en aftale med lærerkredsen om arbejdstiden.

Janne Halvor Jensen (DF), der er formand for Børneudvalget i kommunen, forklarer, at aftalen bl. a. betyder, at nyuddannede lærere ikke kan komme til at undervise mere end 24 lektioner på en uge, og at lærerne generelt har indflydelse på, hvor mange møder der skal holdes, og dermed hvor meget tid der er tilbage til at forberede undervisningen.

- Vi er en kommune, som ligger et stykke uden for de store byer, så her er det ikke nemt at rekruttere nok lærere for tiden. Bl. a. derfor mener vi, at vi er nødt til at skabe gode forhold for lærerne, siger udvalgsformanden, som håber, at aftalen kan føre til flere ansøgere til lærerstillinger:

- Det, at vi politikere har lavet en aftale, der sikrer gode forhold for nyuddannede lærere, sender et signal om, at vi er lydhøre, og at vi gerne vil være med til at skabe arbejdsglæde for vores lærere.

KL har flere gange frarådet kommunerne at indgå lokale aftaler om lærernes arbejdstid, hvis det betyder, at man binder ressourcer ved f.eks. at lave et loft over det antal lektioner, som en lærer kan komme til at undervise. Janne Halvor Jensen i Stevns kender godt indvendingerne.

- Men vi mener ikke, at man skal være bange for en fagforening. Både vi og Danmarks Lærerforening har strakt os langt for at få denne aftale. Vejen frem er at være lydhøre, mener hun.

Også i Egedal Kommune har der i to år været en lokalaftale mellem kommunen og lærerkredsen. Den betyder bl. a., at en lærer højest kan undervise 26 lektioner om ugen, og at hver lærer har mindst otte klokketimer til at forberede undervisningen hver uge. Skoleåret inden aftalen blev indgået, forlod 27,5 pct. af lærerne i Egedal Kommune deres job. Året efter var det kun 15 pct.

- Det er en måde at tiltrække og fastholde flere lærere på. Hos os har det været svært at tiltrække nok uddannede lærere, og det er det stadig, men vi fastholder flere lærere, efter vi har lavet en arbejdstidsaftale, siger Carina Buurskov (V), formand for Børne-og Skoleudvalget i Egedal Kommune.

Besøg på lærerværelser
Fra andre kommuner lyder det, at man har indgået aftale med lærerne for at "få ro".

- Jeg tog sammen med borgmesteren rundt på skolerne, og vi kunne bare høre, at konflikten (lockouten i 2013, red.) stadig fyldte meget for mange lærere, og at de ikke følte, at vi havde tillid til dem. Derfor valgte vi at lave en aftale for at få ro på lærerværelserne og vise, at vi har tillid, selv om vi egentlig mener, at skolelederne og lærerne bedst selv aftaler, hvordan arbejdsdagen skal være, siger Anne-Mette Risgaard Schmidt (V), formand for uddannelsesudvalget i Frederikssund Kommune.

Sønderborg Kommune var en af de første i landet, der indgik en aftale med lærerne. Den betyder bl. a., at lærerne har 240 klokketimer på et skoleår, som de selv kan råde over. 

- Jeg ved godt, at KL fraråder os at lave den slags aftaler, men vi har fra start villet vise lærerne, at vi har tillid til, at de selv kan administrere deres tid, lyder det fra udvalgsformand Erik Lorentzen (Fælleslisten).

Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, tror, at en lokal arbejdstidsaftale kan tiltrække lærere til en kommune. Han siger til Jyllands-Posten:

- Det fungerer bare ofte bedre, når man har lavet en aftale sammen og har et fælles ansvar for, at tingene lykkes.

Emner

Målgruppe