Nyheder

Flere elever trives ikke i folkeskolen

Den danske folkeskole passer ikke til mange af de børn, den skal rumme. Det vurderer professor Niels Egelund på baggrund af ny undersøgelse af elever med særlige behov.

Næsten hvert fjerde barn i folkeskolen trives så dårligt, at det har behov for særlig støtte. Især drenge fra udsatte familier har behov for støtte til at trives og få mere ud af undervisningen, og andelen af børn, der mistrives, er steget i de senere år.

Det konkluderer professor Niels Egelund fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på baggrund af den nye rapport ”Portræt af elever med særlige behov” fra Nationalt Center for Skoleforskning. Rapporten bygger på data fra 240 skoler, 80.000 elever og forældre samt 10.000 ansatte, heriblandt skoleledere og lærere.

- Flere har fået det dårligere i skolen, tyder det på. Der er ingen tvivl om, at antallet af elever, der modtager støtte, er steget de seneste 15-20 år, siger Niels Egelund til Jyllands-Posten.

Undersøgelsen konkluderer, at 6,3 procent af de adspurgte har adfærdsproblemer – heraf er 75 procent drenge. 4,9 procent af eleverne har specifikke indlæringsproblemer, og i alt 24 procent af eleverne har vanskeligheder.

Det er tidligere kun i begrænset omfang undersøgt, hvor mange elever, der har haft behov for særlig støtte. Undervisningsministeriet har i 1980’erne gennemført undersøgelser, der viste, at 12-14 procent af eleverne i løbet af et år modtog specialundervisning, og senere har Niels Egelund foretaget undersøgelser, der viste, at omkring 8 procent af eleverne i løbet af et halvt år modtog specialundervisning.

Flere modtager støtte

I 2012 vedtog Folketinget den såkaldte inklusionslov, der gjorde det muligt at give flere elever supplerende undervisning i klasserne fremfor at tage dem ud af normalklassen og tilbyde specialundervisning. Det har ifølge undersøgelsen betydet, at lidt flere elever i dag modtager støtte. Disse elever trives samtidig dårligere sammenlignet med andre elever, de har svært ved at tilpasse sig skolens normer, har dårligere selvkontrol, motivation og arbejdsindsats og opnår dårligere kundskaber.

Niels Egelund mener, at inklusionsloven giver en bedre, hurtigere og mere fleksibel mulighed for at hjælpe de utilpassede elever. Men den er ikke tilstrækkelig, så skolen bør i højere grad tilpasse undervisningen de børn, især drenge, der mistrives.

- Skolen er blevet meget boglig og akademisk, og vi burde overveje, om den skole, som vi har i dag, passer til de børn, der går der, siger Niels Egelund.

Bjørn Hansen, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, er enig i den overordnede konklusion om, at der er flere elever, som har problemer i skolen.

- Alene af den grund, at der er blevet flyttet elever fra specialskolen til folkeskolen. Hvor man før blev visiteret til et specialtilbud måske allerede i børnehaveklassen, oplever vi nu, at det først sker efter nogle år. Det giver større uro og flere af de her elever i indskolingen. Det er i hvert fald de meldinger, som vi får fra skolerne, siger Bjørn Hansen til Jyllands-Posten.

Han mener, at for mange elever ikke får tilstrækkelig støtte, og at lærerne ikke får opbygget tilstrækkeligt med kompetencer til at hjælpe eleverne.

Bjarne Nielsen, formand i Pædagogiske Psykologers Forening, der arbejder med psykologi i folkeskolen, er enig:

- Meldingerne tyder på, at der er flere, der har det svært, blandt andet på grund af den lange skoledage og det pres, der er på skolerne. Man bliver målt og vejet med nationale test, og det er svært, hvis man ikke rigtig kan følge med. Det går altid ud over de børn, der har det sværest, siger han og peger på opkvalificering af lærere og skoleledere samt fokus på lærerteams som en del af løsningen.