Nyheder

Kom til konference om god undervisning i morgendagens skole

Vil du høre mere om den nyeste skoleforskning og være med til at drøfte resultaterne med uddannelsesforskere og beslutningstagere? Så tilmeld dig Danmarks Lærerforenings skoleforskningskonference nu!

Konferencen løber over to dage fra den 22. til 23. maj på Hotel Storebælt i Nyborg. Konferencen har til formål at bringe forskere, praktikere og politikere i dialog og formidle relevant skoleforskning, så skolernes praksis og de politiske beslutninger på skoleområdet bliver truffet på et kvalificeret grundlag.  

På konferencen vil du kunne høre førende forskere give deres bud på bl.a. hvilke nye krav den teknologiske udvikling stiller til undervisningen, og hvorfor kreative læreprocesser er nødvendige i skolen.

Du vil også kunne møde uddannelsespolitikere, skoleledere og andre lærere og sammen med dem diskutere relevant skoleforskning og dens betydning for de politiske beslutninger og undervisningen i folkeskolen.

Download programmet her

 

Tilmeld dig

Tilmeldingsfrist for konferencen er 5. april 2017. Prisen for deltagelse er 1.450 kr. inkl. overnatning på Hotel Storebælt og forplejning.

Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig her