Nyheder

Debat: Et år i 10. klasse kan hjælpe uafklarede unge videre

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har i dag et debatindlæg i Politiken om den faglige ekspertise i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og uddannelsesvejledningen samt vigtigheden af det brede 10. klasses-tilbud.

I sidste uge fremlagde et ekspertudvalg nedsat af regeringen 47 anbefalinger til at rette op på, at i nærheden af en femtedel af alle unge ikke færdiggør en ungdomsuddannelse.

Det er ved den problemstilling vigtigt at styrke folkeskolen og udvikle de styrkesider, som folkeskolen i dag har i forbindelse med udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelserne. Det gælder eksempelvis uddannelsesvejledningen, som har vist sin berettigelse på trods af perioder med opgaveændringer, ny lovgivning og besparelser. Det er lykkedes at fastholde et stærkt fagligt miljø på vejlederområdet, og det er vigtigt, at alle unge har mulighed for højt kvalificeret, professionel og uvildig vejledning. På den måde kan vi reducere den udsatte andel af de unge, der er i risiko for at fare vild i uddannelsessystemet.

Regeringens ekspertudvalg lægger da heller ikke op til at nedlægge Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), men til at oprette en såkaldt ungeindsats i kommunerne. Her tænkes vejledningen sammenlagt med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), SSP (Skole, Sundhed og Politi) og en række andre funktioner.

Koordinering af de kommunale tilbud er helt klart en fordel, men det er afgørende, at man i kommunerne holder tungen lige i munden og værner om den stærke faglighed, der er bygget op f.eks. i UU-vejledningen.

Tilsvarende kan der være grund til at stå vagt om den faglige ekspertise, der i dag findes i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Her er medarbejdere samlet i et stærkt fagligt fællesskab, som rådgiver lærere, elever og forældre i hele skoleforløbet, ja selv helt ned i daginstitutionerne.

Dermed spiller de en nøglerolle i forhold til at få inkluderet elever med særlige behov i den almindelige undervisning.

Deres faglighed må ikke gå tabt i nye administrative konstruktioner, som egentlig er begrundet i ønsket om at skabe en bedre overgang mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne.

Regeringens ekspertudvalg har ikke haft til opgave at komme med forslag til 10. klasses fremtid. Men i debatten om, hvordan vi sikrer en bedre overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne ligger det ligefor at styrke det brede 10. klasses-tilbud. Mange unge på 15 år er fortsat usikre i deres uddannelsesvalg.

Her kan et år i et 10. klasse-center, der ikke lukker for den unges muligheder, men bidrager til større afklaring, have stor betydning.

For andre unge kan det 10. skoleår give en ekstra mulighed i forhold til gymnasiereformen og EUD-reformens karakterkrav. Det gør 10. klassestilbuddet mere relevant end nogensinde før.

Dertil kommer, at det såkaldte uddannelsesloft er et klart politisk signal til de unge om, at deres uddannelsesvalg skal være rigtigt første gang.

Det gør 10. klasse til et afgørende år for en stor gruppe unge, hvor de bliver styrket både fagligt, socialt og personligt, hvilket gør dem bedre i stand til at vælge og gennemføre den rigtige ungdomsuddannelse.

Her taler vi ikke nødvendigvis om fagligt svage eller særligt udsatte unge.

Der er ofte tale om velfungerende unge, som bare er i den situation, at de har behov for et ekstra år, før de vælger uddannelse.

Faktisk er det i dag sådan, at halvdelen af eleverne i 10. klasse går videre til gymnasiet efterfølgende.

Flere undersøgelser fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), som har undersøgt effekten af at gå i 10. klasse, viser, at 10. klasse styrker elevernes uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation. Alt sammen vigtige parametre, som vi ved fra forskningen har positiv effekt på, hvor hurtigt elever gennemfører uddannelser. Og det mindsker frafaldet.

En af de væsentlige styrker ved 10. klasse i dag er, at det er et frivilligt tilbud, som i høj grad baserer sig på elevens eget valg og motivation. 10. klasse er ikke noget, man bliver henvist til i mangel af bedre. Vi skal holde fast i respekten for den enkelte unges ansvar for at træffe sit eget uddannelsesvalg. 10. klasse er en rigtig god investering, både for samfundet som helhed og for den enkelte unge, der er uafklaret i sit uddannelsesvalg.

For mange unge får ikke en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Derfor er det afgørende, at 10. klasse udvikles og indrettes, så den i størst muligt omfang giver eleverne mulighed for at målrette deres skolegang. Mange kommuner har med stor succes flyttet alle deres 10. klasser til samlede centre. Her får eleverne mulighed for at blive dygtigere fagligt, samtidig med at de modnes og kvalificeres til at træffe de afgørende valg for deres videre uddannelse, uanset om der er tale om en erhvervsfaglig eller en gymnasial ungdomsuddannelse.

Regeringens ambition om at sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse, er en fælles dagsorden og et fælles ansvar, og mange af de anbefalinger, ekspertudvalget kommer med, er både relevante og fremadrettede.

Nu må vi i den kommende debat sikre, at de nye politiske tiltag, som følger op på anbefalingerne, bygger videre på de styrker, vi allerede har i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Vi skal undgå at smide barnet ud med badevandet. 10. klasse er en rigtig god investering, både for samfundet som helhed og for den enkelte unge, der er uafklaret i sit uddannelsesvalg.