Nyheder

DLF udarbejder et folkeskoleideal

På kongressen blev det også vedtaget, at DLF frem til kongressen i 2018 inddrager tillidsvalgte og medlemmer i udarbejdelsen af et folkeskoleideal.

Formålet med et folkeskoleideal er at styrke debatten om, hvilken folkeskole vi ønsker for de fremtidige generationer.

DLF-formand Anders Bondo, der selv er en del af folkeskoleidealarbejdet, præciserede hvordan idealet er tænkt:

"Vi lægger op til, at man formulerer professionens folkeskoleideal. Vi kan sagtens finde inspiration hos alle mulige andre for eksempel KL, 3F alle steder. Men vi skal ikke ende ud med et ideal, der skal rumme alt og alle. Det skal være vores ideal, ikke en midternormal. Andre kan have deres ideal, de må gerne inspirere os, men det er vores ideal", sagde lærerformanden.