Folkeskolen er truet: Fem dogmer for Fællesskabets Skole

Sammen med formændene for FOA og 3F har Anders Bondo Christensen skrevet en kronik om vigtigheden og udviklingen af en velfungerende folkeskole: Fællesskabets skole.

Af: Per Christensen, 3F, Dennis Kristensen, FOA, og Anders Bondo Christensen, DLF.

Hjertesvulmende stolte forældres billeder af små børn med store forventninger og nye skoletasker flød i en lind strøm på de sociale medier for få uger siden, da en ny årgang kunne fejre sin allerførste skoledag. Det er en stor begivenhed. Her vil verden åbne sig for barnet. Det lærer at skrive, læse og regne. Lærer om verden og dens væsener. Kultur og natur. Børnene lærer hinanden at kende. Om forskelle og ligheder. Og i børnehøjde lærer de om vores velfærdssamfund og demokratiet. Jo, man forstår de brede smil på forældrenes fotos.

Lyder det hele lidt banalt? Det er det ikke.

Folkeskolen er en utrolig fin og helt bærende institution i vores samfund. Den skal gøre de yngste generationer til kompetente borgere, der bliver i stand til at træffe velreflekterede beslutninger. Deltagere i demokratiet. Intet mindre.

Men i de seneste mange år har vi svigtet den, folkeskolen. Klasseværelser er blevet fyldt til bristepunktet, og der er for få voksne omkring børnene til at sikre, at alle børn bliver set, hørt og favnet. Forældre til elever med faglige vanskeligheder må sande, at der ikke er ressourcer til at støtte deres børn, hvis de i en periode har brug for ekstraundervisning. I stedet er det blevet »en selvhenter«, hvor de, der har råd, må købe sig til privat lektiehjælp i fritiden.

De elever, som måske ikke har det så let, bliver ikke løftet, men fortsætter hele skolegangen igennem at ligge flere niveauer under deres klassekammerater. En niveauforskel, der livet igennem vil begrænse dem i deres muligheder og fastcementere den negative sociale arv, de har fået i vuggegave. En negativ arv, som også samfundet omkring dem har en stor interesse i at få brudt.


Eleverne flytter fra folkeskolen

Imens siver et stigende antal elever fra folkeskolen til privatskoler. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er antallet af børn på friog privatskoler steget med 28 pct. siden 2007, og omtrent hvert sjette barn går nu i privatskole.

Det er vanskeligt at klandre nogen for at sende sit barn på privatskole, når landsbyens lokale folkeskole er blevet lukket og et privat alternativ skyder op. Der findes masser af privatskoler, som fint udfylder deres opgave. Ærindet her er ikke at pege fingre ad dem enkeltvis.

Alt for længe har alt for mange taget folkeskolen for givet. Men bevægelsen væk fra folkeskolen er stærkt bekymrende i et samfundsmæssigt perspektiv. Hvis vi skal værne om vigtige værdier i vores samfund, er det afgørende, at vi fastholder og udvikler folkeskolen. At vi anerkender den som værende af vital værdi for samfundets fællesskab og demokratiske grundpille, og ved at socialisere børnene ud fra vores samfunds bærende værdier. At vi gør folkeskolen til Fællesskabets Skole.

Fællesskabets Skole er fundamentet for vores børns og Danmarks fremtid, som vi i fagbevægelsen vil arbejde for at fremme og udvikle, så kommende generationer trives.

Så de bliver støttet og udfordret, så de tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer, der giver hvert enkelte barn det bedste afsæt for deres personlige, alsidige udvikling.

Fem dogmer er retningsgivende for Fællesskabets Skole:.


1. Alle børn får lige muligheder

Børn er forskellige, kommer fra forskellige dele af samfundet og kan have vidt forskellige forudsætninger for at lære. I Fællesskabets Skole skal alle elever have det optimale udbytte af undervisningen. At sikre alle børn lige muligheder betyder derfor ikke, at alle børn skal behandles ens. Tværtimod betyder det, at de, der har de største udfordringer, har krav på mest hjælp og støtte. Børnenes egne interesser, erfaringer og evner, for eksempel praktiske evner, skal støttes og inddrages i undervisningen. De varierede læringsstile vil øge barnets motivation og hjælpe barnet til at tage ansvar for egen læring.


2. Kundskaber og sociale kompetencer

I et demokratisk samfund er det en forudsætning, at alle lærer kulturteknikker som at læse, skrive og regne, at kunne flere sprog og at kunne beherske en række digitale platforme. Både for det enkelte barns og for samfundets skyld, skal der sættes tidligt ind med støtte til barnet, hvis det har problemer på disse områder.

Men i Fællesskabets Skole skal de enkelte fag ikke fremstå som isolerede enheder. I stedet udgør fagrækken en helhed, hvor også praktiske og musiske færdigheder indgår som et væsentligt element i undervisningen.

Samtidig udgør skolegangen et socialt fællesskab, hvor børnene gennem dialog lærer af hinanden og udvikler deres evner til både at begå sig blandt andre og til at reflektere selvstændigt, kritisk og kreativt.


3. Alle børn lærer at tilegne sig viden

Vidensmængden i samfundet er enorm og konstant i stigning. Teknologiske forandringer, klimaforandringer og andre endnu uforudsigelige forandringer, gør det vanskeligt at forudse hvilken viden, det er vigtigt for børn af i dag at kende til om et par årtier.

Derfor er det afgørende, at børn lærer at tilegne sig ny viden. Samtidig er der i samfundet behov for, at børnene bliver i stand til at bruge deres viden og færdigheder i innovative og kreative sammenhænge. Det sker blandt andet ved at lade undervisningen tage udgangspunkt i børnenes interesser og evner.


4. Kritisk vurdering af information

For at deltage i den demokratiske debat har vi alle et ansvar for at have en vis mængde viden, at følge med i informationsstrømmen og at kunne forholde os til argumenter. I Fællesskabets Skole skal børnene lære, at de fleste emner kan være til debat, og at der findes mange synspunkter og interesser, ligesom børnene gennem almen viden støttes i at udvikle en sund dømmekraft.

Den sunde dømmekraft handler også om at blive kildekritisk, hvilket især er en vigtig kompetence i en digitaliseret tidsalder, hvor algoritmeskabte »sandheder« flyder frit i informationsstrømmene.


5. Alle børn lærer at respektere alle

I Fællesskabets Skole lærer børnene at tage hensyn til andre. Selv om eleven er i centrum, skal det enkelte barn have forståelse af, at den enkelte elev ikke er noget uden fællesskabet. At det er i kraft af ens relationer til andre, at man selv er noget som menneske. At man er en del af fællesskabet, og at vi inden for dette fællesskab til gengæld godt kan være vidt forskellige og have forskellige holdninger. Det er et forpligtende fællesskab, og man kan ikke vælge de andre i fællesskabet til og fra. Her er plads til alle og her møder vi hinanden med respekt.

 

Det er så vigtigt at huske, at tiden i skolen for børnene ikke alene handler om at dygtiggøre børnene rent fagligt. Eller om at forberede dem på voksenlivet. Skoletiden har en selvstændig værdi og skal give et stærkt afsæt for et godt og meningsfuldt børne-og ungdomsliv for alle. Det vil Fællesskabets Skole kunne give de unge generationer. Det ønsker vi, at andre vil lade sig inspirere af og debattere med os.

 

Kronikken er første gang bragt i Berlingske 31. oktober 2017. 

Emner

Målgruppe