Orientering og rådgivning / Nyheder

Medlemstilbud: Få bogen Spilpædagogik gratis

Som medlem af DLF kan du nu downloade den femte bog i serien "Pædagogisk rækkevidde" gratis. Bogen hedder "Spilpædagogik" og er skrevet af spilforsker ved DPU Andreas Lieberoth.

Den nyeste bog i serien "Pædagogisk rækkevidde" er nu klar til download på "Min side".

Der er tale om bogen "Spilpædagogik", skrevet af computerspilforsker, gamer og adjunkt ved DPU Andreas Lieberoth. I bogen fortæller Lieberoth, hvordan computerspil brugt didaktisk kan gøre en forskel, der kan give både faglige og sociale plus-point. Særligt når lærerne spiller med, så vi sammen med børnene kan blive klogere på spillets regler.

Bogen er et af Danmarks Lærerforenings medlemstilbud. Vi har i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag og Frie Skolers Lærerforening udviklet en bogserie medoverskriften Pædagogisk rækkevidde. Serien vil omfatte i alt 12 tolv bøger, som udkommer over de næste to år.

Som medlem af Danmarks Lærerforening kan du hente bogen gratis både som lydbog og som e-bog ved at logge dig ind på ”Min side” på foreningens hjemmeside www.dlf.org.

Du kan finde alle bøgerne her: /medlem/medlemsfordele/blade-boeger-magasiner/gratis-bogserie-til-dlf-medlemmer#BogListe

Oplever du problemer med at logge dig ind på ”min side”, så er du velkommen til at kontakte medlemsservice på telefon 33 69 63 00.

Bøgerne er skrevet af førende pædagogiske forskere. De er korte, anvendelige og skrevet i et fortællende sprog.

De fire første bøger i serien er også tilgængelige på ”Min side”. Det er Jeppe Bundsgaards "Digital Dannelse", Theresa Schilabs "Læringens dna", Tine Basse Fiskers "Samarbejde og inklusion", samt Ole Lauridsens "Læring i praksis", som du kan downloade.