Nyheder

Rapport: Offentlige arbejdsgivere har fået mere magt

Lærerkonflikten og finanskrisen har givet arbejdsgiversiden større magt, viser ny rapport fra FAOS. Det har konsekvenser for velfærden, siger Anders Bondo Christensen.

De offentlige arbejdsgivere har fået en stærkere position ved forhandlingsbordet, og det resulterer i flere krav over for medarbejderne. 

Det konkluderer en ny rapport udarbejdet af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved sociologisk institut på Københavns Universitet. 

FOAS har kortlagt udviklingen i den offentlige sektor de seneste 15 år, og konklusionen i rapporten lyder, at den økonomiske krise og den store lockout af 67.000 lærere i 2013 har ændret magtforholdet.

Og det går i sidste ende ud over velfærden til borgerne, siger Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, til Avisen.dk.

- I dag er det jo svært at skaffe lærere til den danske folkeskole. De flygter jo væk. Det er jo en af de omkostninger, arbejdsgivernes udøvelse af magt har. Når arbejdsgiverne ikke kan få lavet nogle aftaler, som begge parter kan se sig selv i, og som kan fungere, så står vi som nu over for en kæmpe udfordring, siger Anders Bondo Christensen. 

Han oplever, at arbejdsgiverne i dag går ind til overenskomstforhandlingerne med det mål at 'vinde 10-0', og han advarer om, at det vil få store konsekvenser på den lange bane:

- Den danske model har nogle fantastiske fordele ved, at begge parter er med til at tage ansvar for de løsninger, man finder. Og det med at tro, at man kan true sig igennem til hensigtsmæssige løsninger, det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Og det kommer man til at erkende på et tidspunkt, siger Anders Bondo Christensen til Avisen.dk. 

Skal levere mere for mindre

Ifølge en af forfatterne bag rapporten, Mikkel Mailand, der er lektor og forskningsleder ved FAOS, har lavkonjunkturen stillet lønmodtagerne ringere, da der ikke har været efterspørgsel på arbejdskraft, men snarere kamp om jobbene. Samtidig er arbejdsgiverne blevet mere aktive og stiller flere krav til medarbejderne.

- Arbejdsgiverne har tilsyneladende haft et behov for at markere sig med en mere markant arbejdsgiverprofil. Og arbejdsgiverne er i højere grad begyndt at se overenskomstsystemet som en del af den samlede budgetpolitik, siger Mikkel Mailand til Avisen.dk. 

Han understreger, at selvom vi er på vej op igen efter finanskrisen, bliver der ikke stillet flere penge til rådighed i den offentlige sektor. 

- Der er smalhals i den offentlige sektor, og det vil der nok også være i lang tid fremover. Det er mere markant nogle steder end andre, men det er ret markant, at der i dag skal leveres mere velfærd for de samme eller færre penge. Og det ser ud til at være tilfældet, også selvom regeringen skulle skifte, siger Mikkel Mailand.