Til sommer drejes nøglen til 10 skoler om, og 16 andre lægges sammen eller får fælles ledelse. Tallet er lavt sammenlignet med tidligere år – sidste år blev 98 skoler påvirket af ændringer i strukturen.

Men det lave tal i år skal ikke ses som udtryk for, at det er slut med at lukke skoler, blot at det er et ømtåleligt emne for lokalpolitikere op til efterårets kommunalvalg, siger kommunalforsker Roger Buch til fagbladet Folkeskolen. Han vurderer, at borgerne ikke skal forvente skolelukninger på kommunalvalgets debatmenu, og ifølge formand for børne- og kulturudvalget i KL, Jørn Sørensen, opfatter ”...mange politikere skolestruktur som en krig, de ikke kan vinde, fordi det tager tid at diskutere”.

Tag tyren ved hornene

Men at gemme på den diskussion er en dårlig ide, mener formand Anders Bondo Christensen. Han opfordrer lokalpolitikere til at sørge for, at der er opbakning til den skolestruktur, de beslutter i kommunen.

”Man skal ikke bare udskyde opgaven til næste år, men sørge for at tage en seriøs drøftelse og have opbakning. Jeg ved, at skolestruktur er en vanskelig opgave, fordi der er så mange følelser involveret i den lokale skole, men politikerne skal ikke nøjes med at kigge på tal og kort inde på rådhuset, men tage diskussionen med borgerne i samfundet”, siger Anders Bondo Christensen.

I 2008 trådte ni friskoler i stedet for lukkede folkeskoler, og seks planlagte friskoler blev droppet, da politikere alligevel ikke lukkede folkeskoler som planlagt.

”Hvis man trumfer en struktur igennem, og der åbner privatskoler i nøjagtigt samme lokaler, har man ikke opnået økonomiske eller andre fordele. Tværtimod opnår man at underminere grundlaget for den folkeskole, som har så stor betydning i det danske samfund. At der åbner privatskoler i samme lokaler er klart udtryk for, at forældrene ikke ønsker at vælge folkeskolen fra, og at de var glade for den skole, de havde,” siger Anders Bondo Christensen.

Læs hele historien om skolelukninger