Danske skolebørn testes mere end 10 gange så meget som børn i de øvrige EU-lande, når de nationale test træder i kraft i næste måned
Eleverne i folkeskolen forbereder sig i disse uger på at tage de nationale test fra d. 15. februar til 29. april. Imidlertid afslører en rapport fra det europæiske informationsnetværk om uddannelse, Eurydice, at Danmark og Malta er de to lande i EU, der tester skolebørn mest. At en dansk skoleelev kan blive udsat for op til 36 test fra 2. til 9. klasse, mens andre europæiske lande tester en-tre gange i samme tidsrum, er så særegent, at rapporten fremhæver det.
Danmark tester ikke kun elever oftere end andre europæiske lande, men også i mange flere fag end gennemsnittet i Europa. En konsekvens af et stort antal test er stressede elever og lærere.
Det kommer bag på Anders Bondo Christensen, at der bliver testet så meget herhjemme.
”Det frustrerende er, at test kommer til Danmark nu, hvor man i mange europæiske lande har haft test i årevis og nu begynder at finde ud af, at de ikke virker efter hensigten. Det burde vi have lært noget af,” siger Anders Bondo Christensen.
”Vi er bestemt ikke imod test, det har vi altid brugt i folkeskolen. Men læreren skal selv vælge og bruge testene, der passer til de elever, han har. Det er klart en risiko, at man stresser eleverne, fordi der bliver testet så snævert i bestemte fag,” siger Anders Bondo Christensen.
Test skrævvrider skolen
Test har en tendens til at skævvride hele skolesystemet. Fagene, som eleverne testes i, får uforholdsmæssigt meget fokus i undervisningen. Undersøgelser viser, at en af konsekvenserne er, at de lærere, der underviste i prøvefag, havde bedre adgang til efteruddannelse.
Rigsrevisionen offentliggjorde i sidste uge konklusionen på sin undersøgelse af Undervisningsministeriets håndtering af de nationale test. Selv om Rigsrevisionen konkluderede, at Bertel Haarder ikke har fejlinformeret Folketinget, kritiserede den ham dog for at have presset testene igennem systemet alt for hurtigt og på et økonomisk usikkert grundlag.
”En ting er, at det er en skandale, at testene har taget meget tid, penge og ikke mindst mange menneskers arbejde. Men vi må have en ordentlig, seriøs drøftelse af, hvad test betyder for kvaliteten i undervisningen. Det er langt vigtigere end at diskutere, at der er brugt 130 mio. kroner,” siger Anders Bondo Christensen.
Ministeren ville ikke tabe ansigt
De nationale test er ifølge SF kommet til at handle mere om Bertel Haarders ære end om, hvad der er godt for de danske skoleelever.
”Vi kan konstatere, at de nationale test er så stort et prestigeprojekt for ministeren, at han har gennemført det trods fejl, mangler og dårlige generalprøver. Ministeren har været presset til at gennemføre det, fordi der var brugt så meget tid og penge på det, at det var pinligt,” siger uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge (SF).
”Jeg er bekymret for, at det bliver undervisning efter de fag, der testes i, og bl.a. derfor er testene et kæmpe tilbageskridt for, at lærerne er de professionelle. Jeg er sikker på, der kommer et hav af forældreprotester, når nu læsetestene i 2. klasse skal afprøves – og de protester skal vi tage meget alvorligt. SF kræver ikke ministerens afgang, vi ønsker generelt, at denne regering ændrer sin skolepolitik. Vi bliver ved med at forfølge ministeren, kalde i samråd og stille spørgsmål,” siger Pernille Vigsø Bagge.
Læs mere om Danmarks Lærerforening holdning til nationale test
