Her på 1. maj kan vi konstatere, at solidaritet ikke er gået af mode. 11 faglige organisationer står i fællesskab bag et stormøde i Fredericia om nedskæringer i den offentlige sektor
Regeringen har bebudet besparelser på de offentlige budgetter, og afskedigelser og forringelser af velfærden bliver konsekvensen.
Det får nu 11 store fagforbund, der repræsenterer mere en halv million medarbejdere i den offentlige sektor, til at indkalde tillidsrepræsentanter og lokalafdelinger til stormøde. Besparelserne er et angreb på velfærden, på brugerne af den offentlige sektor og på de offentligt ansattes arbejdsmiljø. Det er blandt andet den dagsorden, der er emnet på stormødet den 20. maj forud for forhandlingerne om kommunernes økonomi.
Mødet afholdes den 20. maj i Fredericia Messecenter, og foreningerne bag stormødet er Danmarks Lærerforening, BUPL, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund, HK Kommunal, 3F - den offentlige gruppe, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, FOA.
Danmarks Lærerforening ønsker alle en god 1. maj.



