”Nej til pakken - Ja til job og uddannelse” lyder budskabet, når FTF og LO i morgen kl. 16.30 på Christiansborg Slotsplads afholder demonstration mod regeringen og Dansk Folkepartis genopretningsplan. Danmarks Lærerforening bakker demonstrationens budskab op
Danmarks Lærerforening har meddelt sin støtte til demonstrationen. Arrangementet ligger fint i tråd med foreningens deltagelse i Stormødet i Fredericia den 20. maj. Det er en god mulighed for at vise regering og Folketing, at der er reel modstand mod planerne om at håndtere krisen ensidigt gennem besparelser på den offentlige sektor og ved at ramme svage grupper som ledige og børnecheckmodtagere.



