Præcis ni måneder efter Danmarks Lærerforenings Facebookside gik i luften, runder den 10.000 medlemmer. Matematik- og fysiklærer Troels Kjærulff fra Slagelse klikkede sig ind som nr. 10.000
Høj latter er reaktionen, da Troels Kjærulff midt i arbejdsdagen på Nørrevangsskolen i Slagelse, får at vide, at han er nr. 10.000, der har meldt sig på Danmarks Lærerforenings side på Facebook og dermed har vundet fem flasker rødvin. Troels Kjærulff har været folkeskolelærer siden 1994, hvor han fik sin eksamen fra Holbæk seminarium. Nu underviser han 6.-9. klasser i matematik og fysik/kemi.
”Jeg meldte mig på siden, da jeg er medlem af Danmarks Lærerforening og synes, det er en fornuftig ting. Dels skal I gøre et stykke arbejde for os, og dels er fagforeningen, som min tillidsrepræsentant siger, ’den sidste ven, der er tilbage, hvis alt andet glipper’”, siger Troels med en latter. Han karakteriserer sig selv som ikke særligt fagpolitisk interesseret og kan derfor se fordelen ved at modtage sidste nyt fra fagforeningen via Facebook, hvor han alligevel er for at tjekke nyt fra venner og familie.
Som Nørrevangsskolens sekretær udtrykker det, da vi skal have kontakt med Troels Kjærulff, lander rødvinen hos rette mand. Troels Kjærulff valgte for nogle år siden, da han fik et tilbud, som han ikke kunne sige nej til, at tage orlov fra lærerjobbet for at sælge vin og afholde vinsmagninger. Nu er han igen tilbage ved tavlen og glad for det. Skulle han ønske sig noget ved lærerjobbet anderledes, er det den anerkendelse eller mangel på samme, som lærere får fra omgivelserne.
”Det kan godt irritere mig, at vi får at vide af omverden - det gælder især politikerne - at vi ikke gør det godt nok. Min skole har en høj andel af indvandrerbørn, og når jeg for eksempel ser de resultater, vi opnår med dem, flytter de sig en hel del. De indsatser, vi hver dag gør som lærere, må gerne blive påskønnet mere, ” siger Troels Kjærulff.
Gør ligesom de 10.000 andre: Vær med på Danmarks Lærerforenings Facebookside