Anders Bondo Christensen er ikke blot tilfreds med resultatet af den kommende inklusionslov. Også selve processen tegner godt for samarbejdet omkring folkeskolen.
Folkeskoleforligskredsen på Christiansborg har lyttet til de høringssvar, som blandt andre DLF er kommet med.
Foruden kravet om støtte, er det blevet indskærpet, at særlige tilbud til eleverne ikke er midlertidige. Danmarks Lærerforening har sammen med blandt andre Danske Handicaporganisationer, Skole og Forældre samt Ordblinde/Dyslektikerforeningen fået fem ændringer i lovforslaget godkendt af forligskredsen bag folkeskoleforliget, skriver Folkeskolen.dk
Dermed bliver de udsatte børns rettigheder i højere grad sikret i den nye inklusionslov, vurderer Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, som er tilfreds med indrømmelserne.
"For det første synes jeg, vi har fået et meget bedre resultat. For det andet er vi glade for, at høringsfasen bliver taget alvorligt. Vi har tidligere tit oplevet, at et lovforslag var handlet af i forligskredsen, før det blev fremlagt", siger Anders Bondo Christensen til Folkeskolen.dk.
Han betragter selve forløbet omkring inklusionslovgivningen som udtryk for, at der er nye samarbejds-toner på vej.
"Jeg har sagt, at jeg synes partnerskab var et fortærsket ord, men det her er for mig et eksempel på det, vi har savnet - et reelt partnerskab", siger Anders Bondo Christensen.
Forligskredsen består af alle partier i folketinget på nær Liberal Alliance og Enhedslisten.
Læs mere om baggrunden for lovforslaget, selve forligsteksten og opsamlingen på høringen