Med ESCO-modellen kan kommunerne tjene renoverings-investeringer hjem igen over overskuelig årrække, nedbringe CO2-udslippet og samtidig sikre et bedre indeklima til fordel for elever og lærere. Bolden ligger hos kommunalpolitikerne, lyder det fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Renovering af skolebygninger giver gevinst på alle hylder: Miljø, økonomi, ar-bejdsmiljø, beskæftigelse og elevernes udbytte af undervisningen.
”Se nu at komme i gang - der er tale om en win/win/win-situation, og der findes ingen gode grunde til at holde sig tilbage,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
”Vi har viden, vi har teknologi, vi har folk, der mangler arbejde. Og vi har behov for at spare energi og nedbringe CO2 udslippet. Alle venter sådan set bare på, at renoveringsarbejdet kommer i gang. Bolden ligger hos kommunalpolitikerne, og det er bare med at smøge ærmerne op,” siger Anders Bondo Christensen med henvisning til den såkaldte ESCO-finansieringsmodel, hvorigennem kommunerne via lånefinansiering kan tjene investeringerne hjem over en overskuelig årrække.
Læs også: Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne
Kommunerne kan tjene 625 mio.kr. på energirenovering
"Dansk Erhverv har netop dokumenteret, at der udover en miljømæssig gevinst kan spares mere end en halv mia. kr. på at renovere kommunale bygninger. Samtidig vil læreres og elevers arbejdsmiljø forbedres i takt med, at skolerne renoveres. Det er vist videnskabeligt, at der er en direkte påviselig effekt på elevernes udbytte af undervisningen, når indeklimaet forbedres. Alle parter vil simpelthen drage fordel af øgede investeringer i skolerenoveringer. Det kan kun gå for langsomt,” slutter Anders Bondo Christensen.
20 procent bedre indlæring
I Vallensbæk Kommune har man gennem en årrække satset meget bevidst på ener-girenoveringen af de lokale folkeskoler. Kommunen arbejder med en ventilations-type, der forventes at reducere energiforbruget med 60 procent og samtidig sikrer et godt indeklima.
Ny forskning af Søren Terkildsen, DTU, bekræfter, at når rumtemperaturen i et klasselokale er 20 grader, og luftens CO2-indhold er under 1000 ppm, så er elever-nes indlæring alt andet lige 20 procent bedre end ved højere temperatur og højere CO2 indhold. CO2-indholdet er i denne forbindelse et udtryk for, hvor godt ventilationen fungerer.



