Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har i eftermiddag inviteret forligspartierne til de første drøftelser om en reform af læreruddannelsen. Med til mødet har partierne en klar opfordring fra Danmarks Lærerforening: Styrk læreruddannelsen ved at gøre den til en 5-årig kandidatuddannelse!
Hvis man vil løfte kvaliteten i folkeskolen, så er det afgørende med en læreruddannelse på kandidatniveau. Det viser erfaringerne fra blandt andet Finland, Canada og Singapore, der med deres uddannelse har formået at gøre faget attraktivt igen og sikre lærerne de nødvendige faglige og didaktiske kompetencer, lyder det fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Han opfordrer derfor de uddannelses-politiske ordførere, som er med i forligskredsen omkring en reform af læreruddannelsen, til at tage beslutningen om at indføre en 5-årig læreruddannelse, når de i dag mødes med Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) til de første drøftelser om en reform.
”Skal vi løfte elevernes færdigheder i forhold til de krav, der bliver stillet i det 21. århundrede, er én styrkelse af læreruddannelsen helt afgørende. Det er også et ty-deligt signal fra internationalt hold,” skriver Anders Bondo Christensen i et åbent brev til uddannelsesordførerne og uddannelsesministeren.
Læs Også:
Danmarks Lærerforenings brev om ny reform af læreruddannelsen
God investering for de kommende generationer
Han opfordrer til, at arbejdet med en ny læreruddannelseslov giver så meget opmærksomhed og tid, at det munder ud i en styrket og fremtidssikret læreruddannelse.
”Vi har ikke råd til andet. Vi bidrager meget gerne med vores perspektiver. Vi kan fuldt og helt bakke op om de store visioner for fremtidens folkeskole, men så må vi også sikre, at fremtidens lærere har de nødvendige forudsætninger for at kunne løfte opgaven,” skriver han.
Formanden for Danmarks Lærerforening peger på, at en professionsrettet læreruddannelse på kandidatniveau vil være en rigtig god investering for de kommende generationer. Det er et afgørende parameter for, at vi kan nå målsætningen om, at 95 procent af de unge får sig en ungdomsuddannelse.
”Ikke kun når det gælder den langsigtede holdbarhed i Danmarks økonomi, men også her og nu, er der god økonomisk fornuft i at styrke uddannelsen. I dag dropper 40 procent af de studerende ud af uddannelsen, og i løbet af de første år efter uddannelsen vælger mange at forlade lærerfaget. Det er et stort spild. I Finland er det ganske få procent, der ikke afslutter og/eller gør brug af uddannelsen. Kan vi opnå bare tilnærmelsesvis samme effekt som i Finland, vil vi have sikret endnu dygtigere lærere, uden at det belaster samfundsøkonomien,” vurderer Anders Bondo Christensen.
Opbakning fra Konservative
Han bakkes op af Mai Henriksen, som er forskningsordfører for de Konservative.
"Det at være lærer i folkeskolen er noget af det allermest fornemme. Det i sig selv kvalificerer til, at den kan hæves op på universitetsniveau. Vi kunne samtidig godt tænke os at putte et ekstra år på, så vi får mere praktik og faglighed på uddannelsen," siger hun til TV2 News.
Den Konservative forskningsordfører vil blandt andet også arbejde for at indføre adgangsbegrænsning til uddannelsen.
(artiklen opdateres, såsnart regeringens udspil til reformen offentliggøres senere i dag)
Læs også:
K: Lærere skal uddannes på universitet (Anders Bondo Christensen optræder i artiklen med visning af live-interview fra TV2-news torsdag morgen)
Politikerne tager hul på reform af læreruddannelsen
