Danmarks Lærerforening ser gerne et opgør med de obligatoriske elevplaner, så den løbende evaluering af eleverne bliver mindre bureaukratisk. I dag førstebehandles et lovforslag på Christiansborg fra Liberal Alliance.
Lad det være op til skolerne selv at administrere og sætte rammerne for elevplanerne. På den måde vil man frigive en masse ressourcer til lærernes kerneopgave – nemlig undervisning. Det foreslår Liberal Alliance, som i dag fremsætter et lovforslag i Folketinget om at droppe de lovpligtige elevplaner.
”Næsten halvdelen af kommunerne og dermed cirka en fjerdedel af skolerne har fået dispensation for at udfylde elevplaner i alle fag. Det tager al for lang tid. Det handler ikke om at svække evalueringskulturen på skoleområdet. Det er udelukkende et ønske om et opgør mod detailstyringen og bureaukratiseringen,” siger uddannelsesordfører Merete Riisager til folkeskolen.dk.
Læs også: Liberal Alliance: Afskaf elevplanerne
Behov for større frihed
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, støtter forslaget.
”Jeg synes i høj grad, der er brug for at give skolerne langt større frihed til at bruge redskabet elevplaner, så de passer ind i den enkelte skoles kultur og tradition. Det er forvejen det, der sker i praksis i dag. Så hvis man stemmer for Liberal Alliances forslag, er det i virkeligheden ensbetydende med at lovliggøre den situation, der allerede er ude på mange skoler. Men jeg er også godt klar over, at der er et politisk spil bag, som gør, at det ikke er så enkelt igen,” siger Anders Bondo Christensen til TV 2 News.
Elevplanerne blev indført tilbage i 2006. De er obligatoriske i alle fag for elever op til syvende klasse, men for 8. og 9. klasse er der desuden krav om, at elevplanerne bliver kombineret med en uddannelsesplan.
Der er i dag krav om, at elevplanerne indeholder både en statusdel med elevens fagresultater og en del, der skal følge op på elevens resultater. Elevplanerne skal ydermere tilpasses hver enkelt elev.
De færreste lærere kan leve op til reglerne
Ifølge Anders Bondo Christensen er det vigtigt med et godt grundlag at tale med forældrene ud fra. Men hvis man laver et bureakrati, som lærerne ikke kan se formålet med, så bliver det let en unødig belastning for engagementet og hele den undervisningsindsats, som lærerne er forpligtede til at løfte, fastslår han.
”Merete Riisager har fuldstændigt ret i, at der er nogen, der skal føre al den dokumentation. Mange lærere har ansvaret for 200 elever, som de skal lave elevplaner for. Ydermere er de ifølge kravene også forpligtede til at forholde sig til de trinmål, der er fastsat for de enkelte fag. Alle kan se, at de færreste lærere kan leve op til reglerne, som de er i dag,” påpeger han.
Undervisningsminister Christine Antoroni (S) vil ikke stemme for Liberal Alliances forslag.
”Elevplaner er et rigtigt godt værktøj til at understøtte skole-hjem samarbejde. Det er også godt i et samarbejde mellem lærerne om den enkelte elev, men vi vil godt være med til at fjerne unødig bureaukrati, derfor har vi forsøg i gang i forhold til, hvordan vi kan gøre elevplanerne mere enkle,” siger hun til TV 2 News.
”Næsten halvdelen af kommunerne og dermed cirka en fjerdedel af skolerne har fået dispensation for at udfylde elevplaner i alle fag. Det tager al for lang tid. Det handler ikke om at svække evalueringskulturen på skoleområdet. Det er udelukkende et ønske om et opgør mod detailstyringen og bureaukratiseringen,” siger uddannelsesordfører Merete Riisager til folkeskolen.dk.
Læs også: Liberal Alliance: Afskaf elevplanerne
Behov for større frihed
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, støtter forslaget.
”Jeg synes i høj grad, der er brug for at give skolerne langt større frihed til at bruge redskabet elevplaner, så de passer ind i den enkelte skoles kultur og tradition. Det er forvejen det, der sker i praksis i dag. Så hvis man stemmer for Liberal Alliances forslag, er det i virkeligheden ensbetydende med at lovliggøre den situation, der allerede er ude på mange skoler. Men jeg er også godt klar over, at der er et politisk spil bag, som gør, at det ikke er så enkelt igen,” siger Anders Bondo Christensen til TV 2 News.
Elevplanerne blev indført tilbage i 2006. De er obligatoriske i alle fag for elever op til syvende klasse, men for 8. og 9. klasse er der desuden krav om, at elevplanerne bliver kombineret med en uddannelsesplan.
Der er i dag krav om, at elevplanerne indeholder både en statusdel med elevens fagresultater og en del, der skal følge op på elevens resultater. Elevplanerne skal ydermere tilpasses hver enkelt elev.
De færreste lærere kan leve op til reglerne
Ifølge Anders Bondo Christensen er det vigtigt med et godt grundlag at tale med forældrene ud fra. Men hvis man laver et bureakrati, som lærerne ikke kan se formålet med, så bliver det let en unødig belastning for engagementet og hele den undervisningsindsats, som lærerne er forpligtede til at løfte, fastslår han.
”Merete Riisager har fuldstændigt ret i, at der er nogen, der skal føre al den dokumentation. Mange lærere har ansvaret for 200 elever, som de skal lave elevplaner for. Ydermere er de ifølge kravene også forpligtede til at forholde sig til de trinmål, der er fastsat for de enkelte fag. Alle kan se, at de færreste lærere kan leve op til reglerne, som de er i dag,” påpeger han.
Undervisningsminister Christine Antoroni (S) vil ikke stemme for Liberal Alliances forslag.
”Elevplaner er et rigtigt godt værktøj til at understøtte skole-hjem samarbejde. Det er også godt i et samarbejde mellem lærerne om den enkelte elev, men vi vil godt være med til at fjerne unødig bureaukrati, derfor har vi forsøg i gang i forhold til, hvordan vi kan gøre elevplanerne mere enkle,” siger hun til TV 2 News.
