Lønmodtagernes organisationer og finansministeren har lavet aftale om bedre arbejdsmiljø og kompetenceudvikling
I går indgik Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og finansministeren det første delforlig i overenskomstforhandlingerne på det statslige område.
Forliget handler om samarbejde, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling:
- Der er afsat knap 200 mio. kr. ekstra til kompetenceudvikling, og arbejdspladsernes samarbejdsudvalg er som hidtil forpligtet til at evaluere indsatsen hvert år.
- Desuden får medarbejderne mere indflydelse på indsatsen for bedre arbejdsmiljø og trivsel.
Hvem er omfattet?
På lærerområdet er det for eksempel ansatte på grundskoleafdelinger ved private gymnasier, ved skoler på Røde Kors Asylcentre, på CVU, husholdnings- og håndarbejdsskoler, social- og sundhedsskoler samt ledere på VUC’er.
Forliget er indgået under forudsætning af, at der opnås en samlet aftale om ny overenskomst.
Læs mere
Du kan læse mere om forliget på Centralorganisationernes Fællesudvalgs hjemmeside.



