Danmarks Lærerforening er delt op i 79 kredse og din lokale kreds er din hotline til foreningen
Danmarks Lærerforening er delt op i 79 lokale kredse, der hver dækker én eller flere kommuner.
Din lokale kreds er din hotline til foreningen. Du kan altid henvende dig der med spørgsmål, problemer eller forslag til politik, da den lokale kreds lokalt varetager interesserne for de medlemmer, der er ansat i kredsens område.
Får du brug for hjælp eller rådgivning fra Danmarks Lærerforening, skal du altid først henvende dig i den lokale kreds eller til din tillidsrepræsentant.
Få indflydelse
Kredsene samarbejder
De lokale kredse i Danmarks Lærerforening samarbejder om en række fælles opgaver inden for geografisk afgrænsede områder, som hedder de ”forpligtende kredssamarbejder”
Formålet med ”de forpligtende kredssamarbejder” er at fastholde foreningens mål om at være en fælles fagforening. Samarbejdet er derfor etableret omkring en række centrale politiske opgaver. Ud over et overordnet fagpolitisk samarbejde skal kredsene samarbejde om arbejdsmiljø, pædagogisk udvikling, kursusvirksomhed og pensionistarbejdet.




