Danmarks Lærerforening er bygget op af afdelinger, der tilsammen varetager medlemmernes interesser
Afdelingerne i sekretariatet beskæftiger sig med forskellige sagsområder, hvilket er uddybet nedenfor.
HR-afdelingen
HR varetager den løbende administration af de personalemæssige forhold. Afdelingen arbejder med udvikling af personalepolitiske forhold, samt sikrer at gældende love og regler inden for det ansættelsesretslige område overholdes, for ansatte i sekretariatet.
Internationalt samarbejde
Afdelingen beskæftiger sig med arbejdet i de internationale lærerorganisationer og i EU. Afdelingen arbejder også med bistandsprojekter - finansieret af DANIDA - i den tredje verden.
IT-afdelingen
Afdelingen tager sig af drift og udvikling af foreningens IT og IT-service. Desuden har afdelingen ansvaret for foreningens centrale bibliotek, journal, reception, tekniske service og kantine.
Kommunikations- og analyseafdelingen
Denne afdeling varetager foreningens kontakt til pressen, laver analyser og tager sig af alle spørgsmål af samfundsøkonomisk karakter. Afdelingen arbejder desuden med planlægning og udarbejdelse af informationsstrategier, tager sig af vores produktion af interne og eksterne informationsaktiviteter samt serviceopgaver for formandskab og sekretariatschef.
Kursus- og kompetenceudviklingsafdelingen
Afdelingen har ansvaret for udviklingen og gennemførelsen af foreningens kurser og uddannelse. Kontoret planlægger og administrerer foreningens konferencer og møder, herunder kongressen.
Organisation- og arbejdsmiljøafdelingen
Afdelingen arbejder med foreningens struktur og udvikling. Her tager man sig også af sager om afsked og pension, medindflydelse, personalepolitik, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og arbejdsskader. Endvidere arbejder afdelingen med tillidsrepræsentantsystemet og vores relationer til andre organisationer.
Overenskomst- og forhandlingsafdelingen
Afdelingen tager sig af de faglige spørgsmål, der hører sammen med lærernes løn- og ansættelsesforhold. Afdelingen tager sig også af de almene beskæftigelsesforhold.
Skole- og uddannelsespolitisk afdeling
Her arbejder man med udviklingen af folkeskolen, læreruddannelsen, videreuddannelse og ligestillingsspørgsmål.
Redaktion for Folkeskolen, fagblad for undervisere
Afdelingen udsender daglige nyheder af relevans for foreningens medlemmer på folkeskolen.dk. Herudover er der oprettet netværk inden for de mange forskellige fag. Fagbladet Folkeskolen udsendes 22 gange om året. Bladet og tilhørende netmedier redigeres uafhængigt af foreningens ledelse.




