Undervisning Skolestruktur og lovændringer

Folkeskoleloven

I perioden fra 2003 til i dag er folkeskoleloven blevet ændret flere gange. De væsentligste ændringer er sket i 2003 og 2006.

Større ændring af folkeskoleloven i 2003

Folketinget vedtog i 2003 en større ændring af lov om folkeskolen. Det var regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der stod bag ændringerne.

Fælles bindende mål for alle fag 

Lovændringen betød bl.a., at der er blevet fælles bindende mål for alle fag på bestemte klassetrin, at holddannelse på 1.-7. klassetrin kan ske på baggrund af den løbende evaluering og en ny timetalsplan for undervisningen

Danmarks Lærerforening var tilfreds med, at de foreslåede ændringer ikke brød med det skolesyn, der lå til grund for 1993-loven, det vil sige, at folkeskolen fortsat er en fælles skole uden niveaudeling, og klassen fortsat er omdrejningspunktet for undervisningen.

Integrationsopgaven er en kommunal opgave

Danmarks Lærerforening havde gerne set, at den nye folkeskolelov i højere grad afspejlede, at det danske samfund er blevet et multietnisk samfund, og at integrationsopgaven derfor er en opgave for alle landets kommuner

"En skole i bevægelse"

I forbindelse med vedtagelsen af folkeskoleloven, vedtog man også udviklingsprogrammet "En skole i bevægelse".

Nye ændringer i 2006

I 2006 skete der ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne i april indebar obligatoriske test og afgangsprøver. Ændringerne indeholdt også en ny formålsparagraf, landsresultater af test, kommunalt tilsyn, obligatoriske elevplaner mv.

"Stærkt forældet skolesyn" mener Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening er stærkt kritisk overfor ændringerne, der er udtryk for et stærkt forældet skolesyn, som bygger på kontrol og ensretning. Det vil give skolen dårligere mulighed for at styrke fagligheden. Al forskning viser, at fagligheden vil indsnævres mod det, der bliver målt og kontrolleret til skade for den enkelte elev og samfundet.