Danmarks Lærerforening er markante i mediebilledet, og vi har styr på, hvem i foreningen, der udtaler sig om hvad. Her kan du få din egen ugentlige opdatering.
DLF i medierne
Der er flere folkeskoler, som annoncerer efter elever. To folkeskoler i Slagelse, Eggeslevmagle Skole og Boeslunde Skole, har f.eks. valgt at reklamere for deres skole, og på Blåbjerggårdskolen i Esbjerg har man lavet reklamer for at tiltrække flere elever til talentklassen, Da Vinci-linjen. Antvorskov Skole har fået et reklamebureau til at lave annoncen og en film om skolens overbygning, og ifølge skolens leder Søren Ranthe er formålet at tiltrække elever, som i dag vælger en privatskole i området.
Lærere, pædagoger, ansatte i ældreplejen og en stribe andre faggrupper har stadig sværere ved at holde til et helt arbejdsliv. De bukker under og må lade sig pensionere i utide. Og det er i stigende grad psykiske lidelser som stress og depressioner, der udløser en tidlig pensionering. I 2001 kunne Lærernes Pension registrere 262 invalidepensionister, ti år senere har 2.245 medlemmer af pensionskassen fået en privat invalidepension. ”Det er en meget dramatisk og bekymrende udvikling,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og for Lærernes Pension. Her er udviklingen særligt markant, men også sosu-assistenternes pensionskasse PenSam, Industriens Pension og PKA melder om flere tilkendelser af invalidepensioner med psykiske begrundelser.
Trods flere års debat om danske skoleelevers faglige færdigheder, halter børn i folkeskoler nu yderligere efter jævnaldrende kammerater i privatskoler, når det gælder karakterer. En omfattende kortlægning af eksamenskaraktererne, som Ugebrevet A4 har gennemført, viser, at privatskolernes karaktergennemsnit ligger over folkeskolernes i 68 af landets kommuner - og forskellen er stærkt stigende. Udviklingen forværres yderligere af de nuværende massive kommunale nedskæringer landet over, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. ”Det stigende skel mellem privatskoler og folkeskoler en kæmpe udfordring for hele det danske samfund. Alligevel spares der massivt på folkeskolen. På to og et halvt år er der nedlagt otte procent af lærerstillingerne mens elevtallet kun er faldet med to en halv procent. Kommunerne er grebet af en hysterisk sparemani og har sparet seks milliarder kroner mere, end de har aftalt med regeringen.”
Han peger på, at når det rammer folkeskolen med dårlige service, så begynder de ressourcestærke forældre at kigge sig rundt efter et bedre tilbud. ”Og så smuldrer opbakningen til den fælles attraktive folkeskole for alle danske børn endnu mere. Sker det, så mister vi noget fantastisk vigtigt. De besparelser, vi oplever nu, ser vi først de fulde samfundsmæssige konsekvenser af om nogle år, men så bliver de til gengæld også alvorlige,” siger Anders Bondo Christensen.
Det er nærmest umuligt for nyuddannede lærere at få arbejde. Lærerforeningen foreslår, at nyuddannede skal arbejde gratis på skolerne for at holde sig i gang. ”For få år siden opfordrede jeg sammen med alle ansvarlige politikere i Danmark de unge til at gå i gang med en læreruddannelse, for der var stensikkert job til dem, sagde vi. Men i dag må jeg erkende, at det var falsk varebetegnelse. Kommunerne har nedlagt otte pct. af lærerstillingerne inden for de seneste to et halvt år. Derfor er vi nødt til at tænke utraditionelt for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden og for at få de unge lærere i gang, så de kan bruge deres uddannelse, deres faglige viden og få undervisningserfaring. Så vil de være bedre rustede til et rigtigt job senere,” siger Anders Bondo Christensen. Ifølge forslaget skal de nyuddannede arbejde i det antal timer, som fremkommer, når man dividerer dagpengesatsen med den gennemsnitlige timeløn, typisk svarende til 20 ugentlige arbejdstimer.
Tårnhøj arbejdsløshed får lærerforeningen til at gå nye veje: Send de nyuddannede ud at arbejde i folkeskolen for dagpengene siger formmanden Anders Bondo Christensen. Anders Bondo Christensen: ”Vi håber i virkeligheden, at vi kan lave en model, hvor der kun er vindere. Vi står i en situation, hvor vi har mange helt unge nyuddannede lærere, som ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og det at få brugt sin uddannelse, det er altså rigtig, rigtig vigtigt for at komme i gang. Og netop det, at man har gjort sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet, kan betyde rigtig meget for også senere at kunne få et job. Vi skal selvfølgelig ikke skubbe nogen, der allerede er i arbejde, ud eller gøre det sværere for nogen at få ordinært arbejde, så derfor er et vigtigt element i vores plan også, at vi som faglig organisation, som aftalepart i en organisation, skal godkende de her ordninger, så vi siger god for, at der er tale om ekstraordinær beskæftigelse.”
Der er så store problemer med arbejdsløshed blandt de nyuddannede lærere, at de ledige bør arbejde ude på skolerne samtidig med, at de får dagpenge. Det foreslår Danmarks Lærerforening. Det skal både forbedre folkeskolen og sikre, at de nyuddannede lærere ikke glemmer deres fag, før de overhovedet er kommet i gang. Det siger lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen: ”Vi bliver nødt til som samfund, som faglige organisationer at tage et ansvar for at vores medlemmer får en mulighed for at få et fodfæste på arbejdsmarkedet.”
Ledige lærere skal nu til at arbejde ude på folkeskolerne for deres dagpenge, det mener formanden for lærerforeningen, Anders Bondo Christensen. Han kommer med det noget utraditionelle forslag, fordi der ikke er udsigt til, at de nyuddannede lærere, der kommer ud fra seminarierne i år, kan få sig et arbejde.
God morgen Anders Bondo Christensen, hvorfor er det, at de nyuddannede arbejdsløse lærere ikke skal søge job men ud at arbejde for deres dagpenge?
”De skal bestemt også søge job. Men der er bare ikke udsigt til, at der er job lige nu ude i folkeskolen, og vi får brug for de lærere på et tidspunkt. De har behov for at bruge deres uddannelse. Det at tage en uddannelse er jo et skridt på vejen til at blive den gode lærer. Det at bruge uddannelsen det er et andet vigtigt element. Og derfor er det vigtigt, at de ikke går måske i flere år uden for alvor at få brugt den uddannelse, de har taget. Jeg vil gerne understrege, at de skal selvfølgelig ikke arbejde gratis, de skal arbejde et antal timer, som svarer til de dagpenge, de får. Vi tager dagpengene, deler op i timelønnen og så finder vi et antal timer, som de unge kan komme ud i. Det skal selvfølgelig kun være, hvis de unge lærere selv synes det, men jeg tror, rigtig mange gerne vil i gang.”
Skal det så være nogle ekstra kræfter, man så at sige får ude på skolerne, skal det være et supplement til de lærere, der er der i forvejen, eller går de ind og afløser andre?
”Nej, det er selvfølgelig afgørende for os, at man ikke bare skubber nye ud i arbejdsløshedskøen. Derfor er det et helt centralt element i vores tanke, at vi som forhandlingsberettiget organisation skal godkende de enkelte ordninger, så vi er helt sikre på, at der bliver tale om ekstraordinær beskæftigelse. Og så vil vi gerne lave et forsøg. Vi bliver nødt til at tænke nyt på det her område.”
Men for nogle år siden sad du og anbefalede folk at tage en læreruddannelse. Det gik jo ikke så godt, der blev ikke brug for dem alligevel. Var det ikke bedre at sige til de her nyuddannede: Find jer en anden karrieremulighed. For du kan jo dybest set ikke vide, om der bliver job til dem senere, mens de går og holder sig varme med dit forslag her?
”Jo, det tror vi bestemt, der gør. Altså, man har nedlagt 8 procent af lærerstillingerne i den danske folkeskole. Og vi er helt sikre på, at man må komme til den erkendelse, at sådan kan vi ikke drive skolen. Og derfor får vi brug for de her lærere, og derfor vil det være så ærgerligt, hvis de forsvinder ud i andre erhverv. Men det skal de så selvfølgelig også være velkomne til. Det, der er det mest ulykkelige, det er, hvis vi har en hel generation, der går uden at have noget at arbejde med, det må vi tænke utraditionelt i forhold til.”
Alene i år uddannes 3000 nye lærere, som ikke har udsigt til at få arbejde de næste par år. Derfor foreslår Danmarks Lærerforening, at de nyuddannede kommer ud og arbejder gratis på folkeskolerne. De nyuddannedes løn udgøres af deres dagpenge, lyder forslaget, hvilket svarer til, at de skal arbejde omkring 20 timer om ugen. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen kalder forslaget utraditionelt og modigt.
Og så velkommen til dig Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Hvorfor mener du, det er en god idé at lade de nyuddannede komme ud og arbejde gratis?
”De skal ikke arbejde gratis. De skal have den timeløn, som alle andre lærere får for hver time, de arbejder derude, men timelønnen udgør så deres dagpenge, og jeg vil også gerne understrege, at det selvfølgelig er noget, den enkelte skal have mulighed for at tilvælge. Lærerne skal have den samme rettighed til dagspenge som alle andre. Men jeg tror, der er mange unge nyuddannede lærere, der rigtig gerne vil have brugt deres uddannelse, komme i gang med det arbejde, som de har brugt fire år på at uddanne sig til. Og som vi har alle sammen har lovet dem for fire år siden, at der er god mulighed for beskæftigelse. Så vi tror, at det at komme i gang og komme ud på arbejdsmarkedet er en meget væsentligt udfordring for os alle sammen. Og det er jo i forhold til lærerne - men også i forhold til andre unge. Ungdomsarbejdsløsheden er efter vores mening et af de største samfundsmæssige problemer, vi har overhovedet har.”
Men altså gratis, det bliver det jo så for kommunerne, for skolerne skal ikke betale løn, den får lærere i forvejen. Er du ikke bange for, at der kan blive spekuleret i det her, de her gratis lærere kommer til at erstatte faste stillinger?
”Man kan altid opstille en masse bekymringer. En helt afgørende del af der her forslag, det er, at vi som forhandlingsberettiget organisation skal godkende stillingerne, så vi er sikre på, at der er tale om ekstraordinær beskæftigelse. Og så er vi altså parate til at kaste os ud i et forsøg, og hvis det viser sig, at kommuner og skoler forsøger at misbruge det her, så må vi stoppe forsøget igen. Der skal være den forståelse af, at det er ekstraordinær beskæftigelse. Der er mulighed for at gøre det endnu bedre med ekstraordinære ressourcer ude i skolen. Og vi kan se mange eksempler på, at nyuddannede dygtige lærere kan være med til at løfte skolen også med en ekstraordinær indsats.”
Det lyder jo hæderligt alt det her, men tror du, der på lang sigt er et job til de her nyuddannede, der altså ikke kan vente job de næste par år?
”Ja, det håber vi bestemt, der er. Man har ude i kommuner sparet fuldstændig hovedkulds. Der er nedlagt 8 procent af alle lærerstillinger i den danske folkeskole, fordi man har sparet over hals og hoved. Man har sparet 5 milliarder mere end det, man i virkeligheden havde budgetteret med, ved vi jo. Og derfor er vi sikre på, at man bliver klar over, at der skal satses på folkeskolen igen. Vi bliver nødt til at tilføre nogle lærerressourcer, hvis vi vil nå de ambitiøse mål, vi har for skolen. Og derfor har vi brug for, at de lærere, der er uddannet, også står parat, når kommunerne siger, nu er der brug for dem.”
Det føg med tal og planer, da regeringen i går fortalte, hvad der skal ske med dansk økonomi i de kommende otte år. Et af fokuspunkterne det var ungdomsarbejdsløsheden. Nu vil Danmarks Lærerforening gøre sit til at hjælpe nyuddannede lærere ind på arbejdsmarkedet. Lærerne skal simpelthen arbejde for dagpengene, og de skal arbejde på skolerne.
God aften Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Hvis jeg nu var kommune, og jeg drev en folkeskole, så ville jeg sige tusind tak. Gratis lærere, der lever af dagpenge?
”Ja, men selvfølgelig skal man ikke skubbe andre væk. Altså, vi vinker ikke farvel til flere job i den danske folkeskole.”
Hvordan vil du undgå det?
”Det vil vi ved, at noget helt centralt skal være, at de projekter, der bliver lavet, de job vi får skabt, de skal godkendes af os som forhandlingsberettiget organisation. Det skal simpelthen være en forudsætning. Så vi er helt sikre på, at det er ekstraordinær beskæftigelse.”
Så det ikke er lærere, der kommer ind og skubber andre ud så at sige?
”Ja, lige præcis. Og det skal også være sådan, at vi har en fælles forståelse. Nu er vi kommet med nogle tanker og ideer, og vi håber, at vi sammen med beskæftigelsesministeren kan udforme et egentlig forsøg. Og i den forsøgsbeskrivelse skal det stå lysende klart, at det her skal ikke skubbe andre ud. Og hvis det gør det, jamen så er forsøget mislykket, så må vi nedlægge det igen. Og så vil jeg meget gerne understrege, at det skal selvfølgelig også være frivilligt for den enkelte ledige. Lærere har ret til dagpenge, som alle andre.”
Dit forslag er jo generelt blevet godt modtaget i dag, og jeg ved, de første kommuner faktisk har henvendt sig og sagt, tak, dem vil vi gerne have nogle af, de der gratis lærere.
Jeg synes, det har været meget positivt, at de borgmestre, der har ringet til mig, når jeg så har gjort opmærksom på, at en helt klar forudsætning for det her, det er, at det er ekstraordinært, så siger de af sig selv, selvfølgelig. Ellers kan de godt forstå, at vi ikke lægger navn til.”
Nyuddannede lærere skal ud og bruge deres uddannelse, selvom der ikke er et rigtigt fuldtidsjob til dem. Det mener Danmarks Lærerforening, som foreslår at gøre det gratis for skolerne at ansætte lærere som en form for ekstra arbejdskraft i klasserne. Skolerne, de kan på den måde forbedre undervisningen, og de nyuddannede, de får brugt deres uddannelse. Der skal tænkes utraditionelt for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, lyder det fra lærernes formand, Anders Bondo Christensen.
Velkommen Anders Bondo Christensen. Er det her et forslag, som du fremsætter af lyst eller er det af ekstrem nød?
”Det er da klart, at det er en ledighed, som er afsættet for, at vi kommer med det her forslag. Jeg ville selvfølgelig allerhelst have, at man ikke havde sparet 8 procent af lærerstillingerne ude i kommunerne, og at man havde et ganske ordinært job, men det har man ikke. Vi har altså nogle nyuddannede lærere, som går på andet år uden at have fået arbejde, og som faktisk nærmer sig den grænse, hvor man falder for dagpengegrænsen, og de har aldrig fået brugt deres uddannelse. Og vi kan ikke bare vente på, at konjunkturerne ændrer sig. Vi må gøre noget her og nu. Det er et alt for stort tab for samfundet, den ungdomsarbejdsløshed vi har lige i øjeblikket. Det bedste ville være, hvis man gik i gang med at ansætte rigtig mange lærere ude i den danske folkeskole. Og det vil vi også arbejde målrettet for, fuldstændig som vi altid har gjort. Men det ændrer bare ikke ved, at vi har nogle lærere her og nu, som har brug for at komme i gang.”
Men hvor hurtigt skal det her implementeres altså, hvad tænker I?
”Vi tænker det som en forsøgsordning, og nogle af de betænkeligheder, som vi hører, dem vil vi selvfølgelig tage højde for og have med i vores evaluering af sådan en forsøgsordning. Jeg kan jo høre, at der er nogle misforståelser. Det, vi tænker, det er jo i virkeligheden, at man bliver ansat ude i kommunen, og så får kommunen refunderet lønudgiften. Derfor er man ansat derude, men selvfølgelig skal vi sørge for, at det er ekstraordinær beskæftigelse. Ellers skyder vi os selv i foden, så får vi bare andre til at stille sig op i arbejdsløshedskøen. Så det er en helt afgørende forudsætning for, at vi kan gå ind på den her tankegang, at der er tale om ekstraordinær beskæftigelse. Men jeg vil bare sige, at det er ikke ensbetydende med, at det ikke er relevant arbejde.”
Budskabet fra det netop overståede internationale topmøde på uddannelsesområdet, ”The New York Summit on The Teaching Profession”, var krystalklart: Der skal sættes ind med styrkelse af lærerkvalifikationerne, hvis grundskolen skal kunne uddanne unge med de kompetencer, som kræves i det 21. århundrede. Anbefalingen var, at lærere skal have en forskningsbaseret uddannelse på masterniveau - det, vi i Danmark kender som en kandidatuddannelse. De lande, vi gerne vil sammenligne os med, hvad angår skoleresultater - Finland, Canada og Singapore - har alle femårige læreruddannelser. I Island, hvor finanskrisen ramte tidligt og hårdt, fastholdt man trods den afgrundsdybe økonomiske krise planen om at etablere en femårig forskningsbaseret læreruddannelse på kandidatniveau. Et højt uddannelsesniveau er simpelthen en god investering for samfundet. Næst efter uddannelsesniveauet i elevens familie er lærernes kvalifikationer den mest afgørende faktor for elevernes udbytte af undervisningen. At udvide læreruddannelsen med et år vil ikke være en omkostning. Tværtimod. I Finland nyder såvel den femårige læreruddannelse som skolen og lærerarbejdet meget høj status. Kun 20 procent af de mange ansøgere til den finske uddannelse bliver optaget, og der er meget få studerende, der falder fra. I Danmark falder 40 procent fra. I Finland er der også langt færre nyuddannede lærere, der forlader faget i løbet af de første år, end i Danmark. En længere uddannelse er derfor ikke en omkostning, men vil snarere være med til at forhindre det store spild af ressourcer, vi har i dag på grund af frafald. Jeg er inviteret med til at udfolde børne- og undervisningsminister Christine Antorinis spændende idé om ' Ny Nordisk Skole '. Jeg er glad og stolt over at være en del af formandskabet for dialoggruppen, der skal sætte skub i diskussionerne om udviklingen af uddannelsessystemet på baggrund af vores stærke nordiske værdier og skoletradition, og jeg vil virkelig ønske, at ambitionerne om et uddannelsessystem i verdensklasse påvirker uddannelsesminister Morten Østergaard i drøftelserne om en kommende læreruddannelse. Forskningen har peget på, hvilke kvalifikationer lærerne skal besidde. Læreren skal kunne lede klassen og være fagligt dygtig i forhold til selve faget og til at kunne undervise i faget. Begge disse kvalifikationer skal være båret af en evne til at danne relation til eleverne og til at kunne motivere dem, så de ønsker at lære. Derudover skal læreren kunne samarbejde på baggrund af sin faglighed som lærer. Samarbejde med lærerkollegaer, med andre faggrupper, med ledelsen, med forældre og med elever. At være uddannet på kandidatniveau kan fremme et stærkere fælles professionelt sprog, som er teoretisk funderet, og som samtidig afspejler lærerens viden om og ageren i praksis. En kandidatuddannelse vil give mulighed for at styrke vigtige elementer i læreruddannelsen, som alle lærere vil få gavn af i deres fremtidige arbejde.
Lad mig nævne tre eksempler. Det drejer sig for det første om dansk som andetsprog. Alle lærere - ikke kun dansklærere - skal vide, hvad det har af konsekvenser, at der er elever i klassen, der ikke har dansk som modersmål, for det betyder noget for elevernes begrebsdannelse og kommunikationen i alle fag. For det andet skal alle lærere have kendskab til specialundervisning - ikke på ekspertniveau, men så man kan identificere elever med specielle behov hurtigt og forebygge, at den dyre specialundervisning bliver nødvendig. For det tredje er hjemmets inddragelse og opbakning til skolen uhyre vigtig, og derfor er skole-hjem-samarbejde et vigtigt område, som de studerende skal have et stærkere teoretisk og praktisk kendskab til end i den nuværende uddannelse. En femårig forskningsbaseret uddannelse på kandidatniveau giver læreren et fundament for at kunne forholde sig kritisk til den relevante forskning og til at inddrage forskning og undersøgelser i sin undervisning. En halvgjort reform gennemført på få måneder vil betyde, at vi i mange år frem ikke kan drøfte, hvordan vi sikrer de helt nødvendige og ambitiøse fremtidssikringer af læreruddannelsen. Derfor er det nu, vi skal give os den nødvendige tid til at udvikle en professionsrettet kandidatuddannelse i didaktik - fremtidens læreruddannelse.
