Ritzau, lørdag den 20. december 2008
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
På baggrund af artikel fra Danske Dagblades Bureau
Livredning, ludomani og fedme skal på skoleskemaet, og bør det ikke også være lærernes opgave at undervise i ansvarlig privatøkonomi, førstehjælp og diabetes? Hver uge byder på nye historier om huller i børnenes viden, som ifølge politikere, medier og interesseorganisationer skal lappes af folkeskolens lærere. ”Der er en utrolig tendens til at udvise politisk handlekraft, og det er en nem løsning at give folkeskolen ansvaret,” siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen til Dagbladenes Bureau. Anders Bondo Christensen er for så vidt glad for de velmenende forslag, men han appellerer til forståelse for, at ikke alle krav kan imødekommes.
Politiken, søndag den 21. december 2008
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Debatindlæg: Bak op om museet
”Henriette Kjær antyder i Politiken 13.12., at det er Danmarks Lærerforening, der er skyld i Dansk Skolemuseums lukning. Danmarks Lærerforening har været den største bidragyder til skolemuseet gennem hele museets levetid. På et foretræde for Folketingets kulturudvalg den 22. oktober redegjorde jeg for, at vi fortsat er parate til at støtte museet ved at stille bygninger til rådighed for museets drift. Desværre har museet længe været i en uholdbar økonomisk situation - og det har stået klart, at der skal ske noget for at redde museet. F.eks. gennem støtte fra Kulturministeriet på samme måde som andre museer over hele landet modtager støtte. Der er med andre ord brug for politisk handling for at sikre denne væsentlig del af dansk kulturarv.
Midtjyllands, lørdag den 27. december 2008
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Debatindlæg: Misbrug af undersøgelser
”Folketingsmedlem fra Vestre, Torsten Schack Pedersen, fortæller i avisen 20. december, at elevplaner i folkeskolen er en succes og begrunder det med, at danske elever klarer sig markant bedre i en international undersøgelse. Torsten Schack Pedersen glemmer imidlertid at fortælle, at undersøgelsen blev foretaget, før elevplanerne blev indført. Det er fantastisk, som politikere kan misbruge undersøgelser og statistikker. Taler de mod bedre vidende, eller har de undladt at sætte sig ind i tingene?
Information, lørdag den 27. december 2008
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Debatindlæg: Svar til Bertel Haarder
”For et par år siden udtalte undervisningsministeren til ugebrevet Mandag Morgen, at han var blevet pålagt at gennemføre et detaljeret regeringsprogram om folkeskolen. Derfor havde han ikke mulighed for at inddrage Danmarks Lærerforening. Ærlig snak - men måske ikke særlig klogt! Det kan undre, at Bertel Haarder nu angriber min debatform, blot fordi jeg fortalte en journalist på Information præcis, hvad han selv udtalte til Mandag Morgen. Jeg sætter pris på mine møder med Bertel Haarder, men det ændrer ikke ved, at samarbejdet om den nye folkeskolelov var stort set ikke eksisterende. I maj 2004 præsenterede vi en omfattende rapport "Gør en god skole bedre" med forslag til løsning af folkeskolens udfordringer. Vi har ikke hørt en kommentar fra hverken den tidligere eller nuværende undervisningsminister. Rapporten "Folkeskolens svar på OECD's anbefalinger" udarbejdet sammen med skolens øvrige interessenter, led samme skæbne. Adskillige andre forslag er fortsat ukommenterede. Det detaljerede regeringsgrundlag skulle gennemføres. Det må vi jo acceptere, men vi accepterer ikke beskyldninger om, at vi bidrager til en negativ debat. Vi lader os imidlertid ikke slå ud. Vi fortsætter med at komme med konstruktive forslag til løsning af folkeskolen udfordringer. Det er vores konstruktive debatform.”
Politiken, mandag den 29. december 2008
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Forårets strejker blandt sygeplejersker og pædagoger har været med til at skræmme unge væk fra professionsuddannelserne, som blandt andet også omfatter folkeskolelærer. Det fremgår af en undersøgelse, der analyserer en række mulige årsager til den faldende søgning til de tre fag, som konsulentfirmaet Capacent Epinion har foretaget for Undervisningsministeriet. Læreruddannelserne har oplevet et samlet fald på 42 procent fra 2004 til 2008, men faldet var mindre i 2008 end i 2007. Det kan ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, skyldes en bevidst strategi om at undgå negative historier om faget. Og han vil gerne være med til at fortælle de gode historier om lærergerningen. F.eks. at lærerne i foråret indgik en arbejdstidsoverenskomst, som i højere grad overlader ansvaret for undervisningen til lærerne - i modsætning til politisk fastlagte skemaer for, hvor meget tid der skal bruges til forberedelse, undervisning og skole-hjem-samarbejde. ”Det har været med til at sætte lærerprofessionen i højsædet igen,” siger Anders Bondo Christensen.
Men hvordan kommer den slags gode historier ud til de unge, der skal vælge uddannelse?
”Vores allerbedste våben er, at lærerne bliver gode ambassadører for jobbet. Og det bliver de, hvis de har rammerne til at udfolde deres professionalisme,” siger Anders Bondo Christensen.
Politiken, tirsdag den 6. januar 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
I kampen for at skaffe flere lærere til folkeskolen opfordrer undervisningsminister Bertel Haarder (V) nu kommuner og lærerseminarier til at arbejde sammen om at udbyde en kombination af job og uddannelse. Han forestiller sig, at de studerende skal tilbydes job som undervisningsassistenter efter finsk forbillede og bistå lærerne i klasseværelset med urolige elever eller elever med behov for ekstra støtte. Samtidig skal læreruddannelsesstedet tilpasse et forløb, så undervisningsassistenterne sideløbende kan læse til lærer. Formanden for Danmarks Lærerforening er ikke afvisende over for ideen. ”Det er bestemt en mulighed,” siger Anders Bondo Christensen: ”Men jeg synes, vi skal prøve det af i en kommune først, hvor alle skoler deltager, så vi får et bredt erfaringsgrundlag.”
Berlingske Tidende, onsdag den 7. januar 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Økonomien er blevet så stram på landets folkeskoler, at hver femte vælger sponsorstøtte for at finansiere bl.a. legeredskaber og undervisningsmaterialer. Og flere er sandsynligvis på vej. Blandt de skoler, der ikke får sponsorater, overvejer halvdelen at få det eller er positive over for muligheden. Det viser et rundspørge, som Berlingske Research har foretaget med deltagelse af 324 skoleledere på landets folkeskoler. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er meget bekymret for, at private virksomheder kan være med til at skabe større ulighed mellem skoler i ressourcestærke kvarterer og skoler i fattige bydele. ”Jeg tror helt sikkert, at der vil være skoler, der er langt mere interessante for sponsorerne end andre. Vi får A- og B-skoler, og det vil forstærke tendensen til, at de ressourcestærke forældre vælger skoler med mange ressourcer, mens - jeg havde nær sagt - fanden tager resten,” siger han.
Jyllandsposten, onsdag den 7. januar 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Udsigten til mere magre tider med finanskrise, fyringer og færre fester i Danmark betyder ikke umiddelbart fede tider uden ledige stillinger på sygehuse eller i den kommunale ældrepleje. Det viser en undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har stikprøveundersøgt omfanget af ledige stillinger i godt 14.000 virksomheder. Heller ikke blandt de ansatte er der tro på, at en finanskrise med stigende ledighed vil løse manglen på folk i det offentlige, fastslår Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO). ”Selv om mange virksomheder må dreje nøglen om, kan de ansatte ikke vandre direkte over i et job i det offentlige, hvor mange stillinger faktisk kræver en specialist,” siger han. I det lange lys skal problemerne med at rekruttere medarbejdere løses ved at få flere ind via uddannelsessystemet eller med tilbud om efteruddannelse. ”Selv om finanskrisen ikke betyder, at vi får alle ledige huller i det offentlige besat hurtigt, kan det godt give en positiv effektivt, fordi flere vil få øjnene op for de kvaliteter, der er forbundet med et job i det offentlige. Bare tænk på, at vi fik mere barsel, barnets anden sygedag og gode seniorordninger ved de seneste overenskomstforhandlinger,” siger Anders Bondo.
Ritzau, fredag den 9. januar 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
I ugerne op til jul brugte lærere og elever på Bjergmarkskolen i Holbæk 840 mandetimer til at afprøve dele af regeringens stort anlagte nationale testprogram. Men testene indeholdt en række fejl, og skolen har fået at vide, at der mindst vil gå frem til foråret 2010, før de får nogle test, der fungerer. Ifølge formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er erfaringerne på Bjergmarkskolen langtfra enestående. ”Der er så mange lærere, der har været involveret i at prøve at få disse test til at fungere. Der er simpelthen hovedrysten på landets folkeskoler. Det, at lærerne sidder og ryster på hovedet af noget, der foregår på Christiansborg, er altså ikke befordrende for at få tingene til at fungere i fællesskab,” siger han til Ritzau. Tirsdag er der indkaldt til krisemøde i folkeskoleforligskredsen om de nationale test i folkeskolen, der er blevet udskudt flere gange siden 2007. Anders Bondo Christensen mener da også, at der er grund til selvransagelse på Christiansborg. ”Forløbet har udviklet sig til en parodi. Når man nu endnu engang udskyder noget, der viser sig ikke at kunnet lade sig gøre, skal vi så ikke bruge denne pause til en grundig drøftelse af, hvordan vi skal bruge test i den danske folkeskole?” spørger formanden i Danmarks Lærerforening.
